Ric Gazarian (aka Global Gaz) er medstifter af en helt ny festival for globetrottere.

Extraordinary Travel Festival bliver afholdt i Yerevan, Armenia, 14.-16. oktober, 2022. I denne episode taler jeg med Ric om, hvad vi kan forvente.

Hvis du har lyst til at tage med mig til Armenien, kan du spare 50 dollars (omkring 364 kr.) på din billet ved at bruge koden ”palle”.

Se mere på ExtraordinaryTravelFestival.com, og så kan jeg også varmt anbefale, at du også lytter til Rics egen podcast, Counting Countries, hvor han interviewer personer, der arbejder på at besøge alle verdens 193 FN Nationer.

SWAYAMBHUNATH STUPA – ABE TEMPLET

Swayambhunath Stupa (også kaldet Abe Templet) er et af de mest interessante steder i Kathmandu dalen, når det kommer til arkitektur.

Når de kalder det Abe Templet, så er der virkelig en grund til det. Hundreder (hvis ikke tusinder) af aber render rundt her. Og de er ikke sky.

Som du kan se på hovedbilledet til denne episode, er der en abe, der går omme bag mig og skubber lidt til mig, mens jeg læner mig op af en mur, og er ved at lave nogle optagelser.

Stupa'en selv er et monument i midten af templet med perfekte proportioner. Det rejser sig fra en hvidkalket kuppel til et forgyldt spir, hvorfra fire ikoniske ansigter af Buddha kigger ud over dalen i forskellige retninger.

Over Stupa'en er der tusindvis af bedeflag med påskrevne mantraer, der siges at blive båret op i himlen af ”Vind Hesten”.

Dette tempel blev også grundigt rystet af jordskælvet I 2015, men selve Stupa'en fik kun overfladiske skrammer.

I’LL BE BACK

Min tre dages tur til Kathmandu var ved at være slut. Da jeg sidder i lufthavnen, ved jeg ihvertfald en ting: Jeg laver en “Arnold”, når jeg siger, at jeg vil vende tilbage.

Dette er ikke, noget jeg siger, hver gang jeg forlader et sted (men det sker). I dette tilfælde er det noget,jeg ved med sikkerhed.

Når jeg kommer tilbage vil jeg gerne finde et dejligt lille, stille sted i bjergene og blive lidt længere. Min drøm er at finde et sted, hvor jeg kan sidde og drikke morgenkaffe med en fantastisk udsigt.

Og tilbringe mere tid med at komme tættere på de vidunderlige mennesker i dette land.

Jeg vil også gerne have noget kvalitetstid med nogle af de mennesker, jeg allerede har mødt. Som f.eks. Basu og en person, du ikke har hørt sige noget i denne episode: Ajay. Han optræder meget kort i denne interview episode, som jeg lavede med Robin, en anden rejsende jeg har mødt.

Robin er denne unge rygsækrejsende, der mødte Ajay på en tidligere rejse til Nepal. Ajay var hans tuk-tuk chauffør, og inviterede Robin med hjem for at møde sin familie. Denne gang var Robin tilbage.

Ajay bor et stykke væk fra Kathmandu og tog fri fra arbejde, for at vise os rundt i sin hovedstad. Siden da,har jeg ofte været i kontakt med Ajay og han er en af grundene til, at jeg virkelig gerne vil komme tilbage hertil.

Mit navn er Palle Bo og jeg ska' videre. Vi ses.

In the latest episode of The Radio Vagabond, I find myself exploring the streets of Conakry, Guinea, feeling like I was the only tourist around. It’s an authentic, eye-opening look at this vibrant city.

Check out my reflections and photos here: theradiovagabond.com/126-guinea 🌍

#Travel #Podcast #Conakry #TheRadioVagabond #CulturalExploration

Mens jeg arbejder på den næste sæson af Radiovagabond vil jeg give dig lidt genudsendelser – eller Flashbacks, som du måske ikke har hørt endnu.

Denne er optaget i januar 2018 og er fra mit besøg til Guinea.

Du kan se billeder og meget mere på Overraskelse: Jeg faldt for Guinea.

Vi starter sæson 5 i september.

Molweni!

Velkommen til del 3 af min episke roadtrip over det smukke Sydafrika. I denne episode starter vi, hvor jeg slap i del 2 og forlader de lokale bungy jumpere ved Bloukrans Bridge og fortsætter mod Port Elizabeth. Men ikke længe efter var tilbage på N2 motorvejen tog jeg en afstikker til en af ​​Sydafrikas sjældne perler.

Den smukke Tsitsikamma National Park ligger på sydkysten af ​​Sydafrika og udgør en del af Garden Route National Park. Med de høje bjerge, hvor voldsomme bølger i det varmere Indiske Ocean rammer de dramatiske kystlinjer, er dette virkelig et smukt sted. Så jeg besluttede at parkere bilen og tage en hurtig vandretur for at udforske noget af den rå natur.

Efter min hike fortsatte jeg de sidste 200 km mod Port Elizabeth og efter endnu en naturskøn køretur ankom jeg til mit vandrehjem sidst på eftermiddagen. Og efter en begivenhedsrig dag med vandreture og kørsel, besluttede jeg at det skulle være en tidlig aften, så jeg kunne samle energi til at udforske Port Elizabeth den næste dag.

Port Elizabeth er en malerisk by med venlige mennesker og endnu en smuk kystlinje. Jeg har hørt at det kan blive ret blæsende i denne del af landet, men det var nu dejligt vejr, mens jeg var der.

INTERESSANTE FAKTA OM PORT ELIZABETH

• Port Elizabeth ligger i en kommune, der hedder Nelson Mandela Bay.
• Det er faktisk Sydafrikas næststørste by – hvis man kigger på arealet. Efter befolkningstallet – 1,2 millioner, er det den 5. største by i landet.
• Sydafrikanerne kaldes byen ”PE” og den er også kendt som ”Den venlige by”.
• Byen har 40 km uspoleret kystlinje (bestående hovedsagelig af strande).
• Glem alt om Route 66 – PE har noget, de kalder ”Route 67”. Spredt ud over området, kan du opleve en samling af 67 kunstværker, der symboliserer Nelson Mandelas 67 års arbejde.

Selvom min tid i PE var kort, lykkedes det mig at tage derfra med en god fornemmelse af byen og dens mennesker. Om eftermiddagen afleverede jeg min trofaste følger (den lejede Toyota Corolla) tilbage og hoppede på et fly mod Durban. Ja, jeg ved, at en flyvetur teknisk er snyd på en roadtrip, men afstanden fra PE til Durban er næsten 1.000 km og vil være en 12-timers køretur. Så meget tid har jeg heller ikke til min tur, så jeg tog beslutningen om at hoppe over et par byer langs kysten for i stedet at have mere tid til den sidste del af turen op imod Johannesburg. Og det viste sig at være en god beslutning.

DURBAN I ZULU-LAND

Jeg landede i King Shaka International Airport lige uden for Durban om aftenen, og sprang hurtigt i min næste lejede bil (endnu en Toyota Corolla), og kørte mod mit vandrehjem i byen. Der er mange, der har advaret mig om at køre bile i Sydafrika efter mørkets frembrud.

Jeg havde også hørt, at, hvis jeg kommer til et rødt lys (en ”robot”, som de kalder trafiklys her) om aftenen, og hvis der ikke er andre, skal jeg bare køre over for rødt. Hvorfor? Fordi ”hijacking” er almindeligt i Sydafrika, og når man holder stille ved et rødt lys, er der større risiko for at det sker. Med denne tanke kørte jeg forsigtigt ind i Durban – men med mere spænding end angst.

Da jeg var i flyet, læste jeg, at Durban betragtes som Sydafrikas 'mellemste barn', hvor Johannesburg er ambitiøs og fuld af sjæl, og Cape Town er smuk og alles yndling. Durban overses ofte af turister, selvom den også har meget charme.

Durban ligger på østkysten og er den største by i KwaZulu-Natal-provinsen og den 3. største by i Sydafrika. Det er en pulserende, multikulturel by og hjemsted for den største containerhavn i Afrika. Med en befolkning på næsten 3,4 millioner mennesker i storbyområdet er Durban også hjemsted for den største befolkning af indere uden for Indien.

KwaZulu-Natal (tidligere Natal) er hjemsted for Zululand, en traditionel region i den nordøstlige del af denne provins. Det er her Zulu-folket stammer fra, og hvor deres kongedømme var i 1800-tallet.

Durban er også hjemsted for det ikoniske Moses Mabhida Stadium, der blev bygget til Fodbold-VM i 2010. Bygningen dominerer Durbans skyline fra lang afstand og har plads til 56.000 mennesker (kan udvides op til 85.000). Det mest genkendelige ved dette stadion er en 350 meter lang bue, der holder taget oppe. Buen er 106 meter over banen på det højeste sted.

De tilbyder en masse forskellige attraktioner: stadionture, Segway-ture, ”adventure walks” (hvor man kan gå op til toppen af ​​buen) og så har de noget, der hedder ”The Big Rush Big Swing”, som vi kommer tilbage til senere.

Der er også en Sky Car-sporvognen, der kan tage dig op på toppen af ​​stadionets tag.

EN SNAK MED UDSIGT

Efter en kop kaffe hoppede jeg om bord på en Sky Car og op på toppen. Her fik jeg muligheden for at sludre med min guide, Nkonzo.

Nkonzo ligger på toppen af ​​stadionbuen med udsigt over det enorme Indiske Ocean og den spredte by Durban, og fortæller mig, hvor langt hans by er kommet i de sidste 10 år. Men der er stadig mange ting, der kræver yderligere udvikling.

Som et godt eksempel nævner Nkenzo, at den tidligere præsident, Jacob Zuma blev fjernet fra magten uden vold på gaden.

EN POLITIKER, DER DELER FOLK

Lad mig fortælle dig lidt om Jacob Zuma, som blev tvunget til at træde tilbage efter en masse beskyldninger om korruption og en lang retssag, hvor han var beskyldt for voldtægt. Faktisk trak han sig tilbage bare et par uger før jeg indspillede denne podcast-episode.

Han var en meget polariserende figur af sydafrikansk politik, selvom han engang var kendt som 'folkets præsident'. Men for mange er Jacob Zumas navn nu synonymt med ordet "korruption".

Som teenager blev han en del af ANC (African National Congress) og tilbragte ti år som politisk fange på Robben Island sammen med Nelson Mandela. Efter sin frigivelse steg han i graderne i ​​ANCs militære fløj, Umkhonto weSizwe(Nationens spyd). Han var også en del af forhandlingerne, banede vejen for afskaffelsen af ​​Apartheid i 1994.

I 1999 blev han vicepræsident for ANC, men blev hurtigt sparket ud af den daværende præsident Thabo Mbeki efter beskyldninger om korruption i 2005. Disse anklager blev senere henlagt, og som et andet comeback-kid, blev han udnævnt til præsident for Sydafrika fire år senere i 2009. Men hans tid ved magten var ikke uden et antal højt profilerede skandaler.

I 2016, mens Zuma stadig var præsident for Sydafrika, sagde Højesteret, at han skulle sigtes for korruption på grund af hans indblanding i en hemmelig regerings-våbenaftale tilbage i 1999.

Han stod også over for korruptionsanklager over sit forhold til den magtfulde Gupta-familie. Guptas er en velhavende indiskfødt familie med mange forretningsinteresser i Sydafrika, som har skabt et forretningsimperium, der spænder over computerudstyr, medier og minedrift. Gupta'erne er lige så synonyme med korruption og har været i fokus for omfattende kontrol på grund af deres nære bånd til Jacob Zuma under hans tid som præsident. De blev beskyldt for at have haft en stor indflydelse på sydafrikansk politik, og meget af det var gennem Jacob Zuma.

Hans 8-årige tid som præsident anslås at have kostet den sydafrikanske økonomi en billion Rand (ca. 400 milliarder kr.) i korruption og ulovlig handel. Den dag i dag går han stadig ind og ud af retten omkring disse anklager.

PRÆSIDENT OG ... VOLDTÆGTSFORBRYDER?

I 2005 blev Zuma tiltalt for at have voldtaget en kvinde i sit hjem og var i retten i flere måneder i begyndelsen af ​​2006.

Kvinden, der beskyldte ham, var faktisk blot en ung pige, der var yngre end halvdelen af ​​hans alder, og i øvrigt en datter af en nær ven. Og han vidste, at hun var HIV-positiv. Under retssagen sagde han, at 'selv bad om det, fordi hun var iført en kort nederdel’. Og da blev han spurgt, om han brugte nogen beskyttelse, som han sagde, at havde han ikke gjorde. Derefter sagde han, at han tog han et brusebad for at mindske risikoen for at have fået denne virus. Ja, du læste det rigtigt.

Forestil dig, at dette er et land, der kæmper mod en frygtelig HIV/AIDS-epidemi mere end noget andet land i verden, og deres leder siger noget så dumt. Det viste, hvor lidt han ved om overførslen af ​​HIV/AIDS. Hvad der gør dette endnu mere skandaløst er, at Zuma havde været leder af det nationale AIDS-program, i sin tid som næstformand.

Denne udtalelse fik Sydafrikas mest berømte politiske tegner, Zapiro, til at tegne et brusebad over Zuma's hoved for at illustrere, hvor dumt dette var. Fra da af blev Zuma altid tegnet sådan i hver eneste Zapiro-tegneserie – og stadig i dag.

Selvom han endte med at blive frikendt for voldtægt, ser mange mennesker dette som en åbenlyst uret. Men i løbet af de næste par år blev de voksende korruptionsklager mod ham for meget for hans eget parti, ANC. Det parti, han havde 'tjent' i 60 år, begyndte arbejde på at presse ham til at gå af.

ZUMA MUST FALL

I uger trodsede han disse ordrer og viste ingen tegn på, at han ville fratræde, hvilket provokerede den allerede vrede befolkning. Men Zuma endte dog med at tage sit gode tøj og gå – et par uger før mit besøg i Durban.

Dagen før mit besøg meddelte den offentlige anklager faktisk, at Zuma ville stå overfor retsforfølgning på 18 anklager om korruption, herunder mere end 700 tilfælde af bedrageri, afpresning og hvidvaskning af penge.

Så du kan nok forestille dig, at dette var noget, der dominerede nyhederne, da jeg var i Durban. Og alle snakkede om Zuma ville ende med at skulle i fængsel. Offentligheden gav udtryk for deres mening med dannelsen af ”​Zuma Must Fall-kampagnen, som ikke kun fik national, men også global opmærksomhed.

TILBAGE PÅ TAGET, MED EN UDSIGT TIL FREMTIDEN

Nu hvor det politiske støv endnu ikke har lagt sig (Zuma er stadig i retten her i 2020), forsøger lokale som Nkonzo at have en mening om det hele, og hvordan landet har brug for at kigge fremad i stedet for at at dvæle ved fortiden. Han fortæller, at Sydafrika er et land, der stadig har sine udfordringer.

Nkonzo er Zulu, den største oprindelige stamme i landet, og Zulu er det mest almindelige sprog, der tales som modersmål af 23% af sydafrikanere (efterfulgt af Xhosa og Afrikaans). Faktisk er engelsk kun det fjerde mest almindelige førstesprog i landet, men det er det dominerende regeringssprog og det, der primært bruges i medierne. Der er ti officielle sprog i Sydafrika og mindst 35 oprindelige stamme sprog.

”Jeg skal være i stand til at tale engelsk for at kunne finde arbejde i dette land, hvilket er svært for mange mennesker, der vokser op fattige uden ordentlig adgang til uddannelse. Mit modersmål er Zulu, så i det land, hvor jeg blev født, har jeg været nødt til at lære et andet sprog for at skabe mig et liv”, siger han.

Nkonzo er glad for sit job, men har drømme om andet (end at tale med danske nomader på toppen af ​​ikoniske fodboldstadioner). Han håber at kunne dedikere sit liv til musik som rapper. Nkonzo går under scenenavnet Dat Boy Mreppa og hans er faktisk supergod – døm selv i slutningen af episoden.

Opdatering: Jeg talte med Nkonzo i forbindelse med redigeringen af denne episode, og her fortalte han mig, at han er i gang med at indspille et helt album, som udkommer til november i år. Han fortalte mig også, at han vil udgive et par singler inden da, så vær på udkig efter en af ​​Durbans nyeste musikalske talenter.

Det er alt for denne episode. I den næste episode hopper jeg af taget af Moses Mabhida Stadium på verdens højeste gyngetur. Gisp…!

TRAVEL MATTERS

Hvis du er interesseret i rejseblogging, vil du sikkert også være interesseret i at lytte til TBEX-podcasten, der hedder Travel Matters. Det er en anden podcast, jeg producerer og medvært på, med TBEX-direktør, Rick Calvert.

I den seneste episode taler vi med den legendariske rejseskribent Tim Leffel. Tim lavede netop en undersøgelse om, hvornår og hvordan sådan nogen som os, der laver rejseindhold i forskellige medier, begynder at rejse igen – og hvornår destinationer begynder at invitere os igen.

JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG

Jeg vil virkelig gerne høre fra dig: Hvor er du, og hvad laver du, når du lytter til denne episode? Du kan enten sende mig en e-mail på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk.

Eller ved du hvad der ville være sjovt? Send mig en talebesked via WhatsApp. På den måde kan jeg spille den i næste afsnit. Mit WhatsApp-nummer er +4540105105.

Uanset hvad vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er fedt at vide, hvem der er på den anden ende af højttaleren.

SPONSOR

En særlig tak til min trofaste sponsor, Hotels25.dk, der altid skaffer mig den skarpeste pris på indkvartering, uanset hvor jeg er i verden.

Welcome back to the Kingdom of Saudi Arabia.

It was the third day in Riyadh, and at 11 am, we left the apartment and our base for four nights. After a stop in a unique and impressive modern mall with a great water feature, I left the capital of Saudi Arabia with my travel friend, Cynthia, in our rental car to find the "Edge of the World".

The Edge of the World 

Riyadh is on a plateau. And there’s a place on the edge of this plateau called ”Edge of the World”.

You would normally book expensive tours – at up to $500+US per person, to go there. But we decided to self-drive. There are two access roads to the official point. One is only open on weekends (and not this day), and the other access was in bad condition and currently only good by 4WD.

We got lucky that Cynthia has a local acquaintance from the CouchSurfing community, Mohammad. He told us how to get to the REAL Edge of the World. It is near, but not at the tourist spot. 

These directions included something like:

1. "Go to the Mosque"
2. "Go to End of Road"
3. "Don't Die".

Here’s Mouhammad’s full message:

”Go to the Mosque Ammaria Hills. Drive past the Mosque (it is on your right); go to the END of the paved road. Here go left. Then, take the first right. Then you'll start to see the Edge to your left. Pick a spot along the edge and be CAREFUL CAREFUL, as several people died here recently.”

The directions seemed crazy, but they worked smoothly. We even saw our first two camels at the end of the paved road. We saw zero cars or people after the Mosque Ammaria Hills.

The Edge of the World (also called Jebel Fihrayn) is an unexpected and dramatic geological wonder in the rocky desert. The site earned its nickname because you have an uninterrupted view of the horizon, and it kinda looks like it. It’s a 1,131 m2 height cliff that lies some 100 km northwest of Riyadh and a great place to discover the breathtakingly spectacular views overlooking a deep valley and extending barren desert. It’s one of the most famous sights in Saudi Arabia, and for a good reason.

These cliffs rise dramatically from the desert, stretching toward the sky like a great natural wall and the cliff face is 300 meters tall. Maybe more in some places. When we stand on top of them and look toward the horizon, it seems as if the sky is melting into the earth.

At the Edge, we pulled out onto the edge of the Edge at several points, being careful not to get stuck – and not to drive over the edge like Thelma and Louise.

We were at Edge until 4 pm. It is a must-do. Although it’s only an hour from Riyadh, it was unbelievably remote and exciting. From the Edge, we could see endlessly across the desert, which was created 150 million years ago when a shallow sea existed here.

Now there’s no water because Saudi Arabia is a dry country. And speaking of that, let’s have a look at the Saudi weather.

THE WEATHER

Saudi Arabia is a large country located in the Middle East, and the climate varies significantly across different regions. But, in general, Saudi Arabia has a hot desert climate with very little rainfall.

The eastern region and the southern areas – just south of where we are now, are one of the largest sand deserts in the world; it is considered one of the driest places on earth. Here rainfall is extremely rare; sometimes, it doesn't rain for years. In the capital city of Riyadh, the average annual rainfall is less than an inch (2.5 cm). They say it only rains two days a year in Riyadh.

Temperatures in Saudi Arabia can be pretty extreme, with average high temperatures ranging from the 30s Celsius (mid-80s Fahrenheit) in the winter to over 50 degrees Celsius (120 degrees Fahrenheit) in the summer.

The hottest temperatures are typically found in the eastern provinces, while the cooler temperatures are found in the western provinces, such as Jeddah and Mecca.

Overall, the weather in Saudi Arabia is characterised by hot temperatures and low humidity throughout the year. It is important to stay hydrated and to protect yourself from the sun when visiting the country.

But we got the rare experience of seeing rain in Saudi Arabia. A very rare experience in the desert.

Driving across Saudi Arabia

We started the road trip across the country and made a stop halfway to Al-Ula in a city called Hail. As soon as we leave Riyadh and head north, it is very flat with yellow sand. It is a big 6-lane divided highway with very little traffic. The roads throughout our trip are the same. They are large, in good condition and often more trucks or camels than cars. And thank God, 95% of road signs are in both Arabic and English.

The locals told us they are not driving as fast and crazy as they used to because the government has installed many speed cameras. The maximum speed is 110 km/h, so travel is slower than we expected, and the distances between cities is big in this huge country.

Camel Spotting

After half an hour of driving, we see our first truck with four camels seated in the back. The nearly identical white trucks, often Toyotas, carry one to six camels. Each truck has a crane to lift the animals in and out. The camels look relaxed, almost as if they’re enjoying the breeze and the ride.

Along the way, we also see three colours of camels: white, brown, and black.  Our first sighting of a larger group of camels was of twelve strolling parallel to the highway. One of the locals had stopped and tried to get them off the road.

Next up, we spotted a huge herd of 100 all-white camels (with one black one.)

Orange Sand Dunes

Then we entered Orange Sand Dunes. They stretch as far as the eye can see. These are much larger than the Red Sand Dunes to the south of Riyadh, where we went quad biking.

The colours of the sand are varied as you look both close to the road and in the distance. We see pink, purple, black, yellow, white, and orange sand on the drive today.

Accommodation in Saudi

Just after 7 pm, we arrive at our accommodation in the city of Hail, nestled between Mount Shammer to the north and Mount Salma to the south. Hail was once the capital of the Arabian Desert.

Consistently throughout Saudi, we easily rent 2-bedroom apartments via Hotels25.com. They average around $100 US a night. This one was $76 for a night. Like the one in Riyadh, this one was also a spacious two-bedroom, two-bathroom unit. But it only contains one towel; there is not a single utensil or pan in the huge kitchen.

Saudi Arabia is only recently opened to tourists, so it’s like they are not really ready for tourists anticipating tourist needs. So, we soon learn to look and ask for: toilet paper, towels, hot water kettle and kitchen utensils. When we ask, the response is always that of extremely high Saudi hospitality: the desk clerk will say something like, "If I have it, it is yours"; then he will rush to go get the requested items.

Meeting a Friendly Local

The next morning, we got an early start without having breakfast. I just thought I’d buy something on the way and eat it in the car. But then something happened. Something very strange, surprising, and heart-warming.

They didn’t accept Visa or MasterCard (only their local Saudi Mada Card), and one of the other customers offered to pay for me. And he insisted that I fill a bag with lots of stuff. It was a very surprising and nice meeting with a random stranger.

Getting Stuck in the Sand

On the way from Hail to Al Ula, we took a driving break on the shoulder by the road. It looked fine, but too late, I realised that the sand was fine and soft – and we got stuck in the sand by the highway.

And that was just the first time that happened. Getting stuck in the sand will happen four times on this trip. And twice in our next stop, Al Ula.

After a bit of digging, shoving stuff under the tires of our front-wheel drive car, and pushing, we were off driving again.

Al-Ula

We arrived in Al-Ula at 3 in the afternoon. It’s located in northwest Saudi Arabia and is known for its historical and cultural significance, as well as its natural beauty. It’s also known for its ancient rock carvings, tombs, and ruins dating back to the pre-Islamic era.

The area around Al-Ula has been inhabited for thousands of years. The city has been an important cultural and economic centre throughout its history and contains many important archaeological sites. One of them is the Hegra, which features a well-preserved set of tombs carved into the rock, many of which are decorated with incredible carvings and inscriptions.

In recent years, Al-Ula has become a UNESCO World Heritage site, and the Saudi government has been investing in developing the area as a tourist destination with the aim of showcasing its rich history and natural beauty.

Al-Ula is also known for its unique geography with a mix of rocky desert and oasis, uniquely shaped rock formations, and has been a key location for many movies and TV shows.

When we got there, we went directly to the most famous natural site and one of these uniquely shaped rock formations: Elephant Rock. It's very quiet here, and more grounds-maintenance workers than tourists. Later, approaching sunset, two information ladies and more visitors will arrive. But we have a relaxed stroll and sit with a drink from the cafe.

Elephant Rock is in front of us and towers at 52 m (171 feet) in the air. It really looks like a huge elephant (see pictures on theradiovagabond.com and on Instagram).

Just before sunset, we head around "Vessel Rock," then pick a sunset spot, surrounded by hundreds of rock monoliths.

Next Week on The Radio Vagabond  

In the next episode, a week from now on “Travel Tuesday”, we will speak to a young Saudi woman. She’s dressed very western, is not wearing any hair covering and has perfect English.

We’ll also head further down the coast of the Red Sea to Yanbu and the big city of Jeddah, where we CouchSurf with a local.

But also, I have an extra episode on Thursday where I speak with my Saudi friend, “J”. He’s agreed to answer ANY question I have.

Let’s end with a poem written A.I.

The Radio Vagabond, Palle Bo,
Went to the edge of the world in Saudi,
Where huge cliffs loomed high and big drops did flow,
And the landscape was beauty to see.

He threw a rock down with care,
Not wanting to drive over like Thelma and Louise,
And across the hot desert they did fare,
Getting stuck in the sand, but not to lose.

They met many camels on the way,
And a kind Saudi man paid for their breakfast,
In the UNESCO site of Al-Ula they did stay,
Where the Elephant Rock and unique formations did impress.

So come and listen to the podcast,
From Saudi Arabia, there's much more to come,
With Palle Bo as your guide, you'll be engrossed,
In the tales of adventure and fun.

My name is Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.

Jeg fik bank i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Det gjorde ondt. Specielt som stolt dansker, der prøvede at bære faklen videre fra Peter Gade og Morten Frost, som begge er "household-names" hernede. 

Jeg boede i en af de fedeste lejligheder på min tur og blev gode venner med både min vært Liek Lim og hans venner. Og så møder jeg også en dansker, der flyttede hertil med sin japanske hustru, da de gik på pension. Og de har ikke planer om at flytte herfra nogensinde. 

Se Lieks fantastiske lejlighed ved at klikke her. 

I denne episode af Radiovagabond tager vi dig med til Georgien – vinenes vugge.

Vi dykker ned i landets tusindårige vintradition, udforsker den ikoniske Gergeti Treenighedskirke og oplever Georgiens storslåede natur.

Lyt til historien om Georgiens imponerende landskaber, vin og gæstfrihed.

Links:

• Besøg www.radiovagabond.dk/397-georgien for mere
• Lyt til den forrige episode om Tbilisi og Georgiens kultur www.radiovagabond.dk/396-georgien
• Vinsmagning: RostomaantMarani.ge

Jeg besluttede mig for at køre ned til New Orleans for at fejre "4th of July" - USAs uafhængighedsdag. Som altid var der naturligvis meget musik og liv i Bourbon Street i det franske kvarter. Og så sad der en mand med en stak tarotkort. Jeg satte mig ned for at høre, hvad han kunne sige om mig. 

På vej hjem samlede jeg en hjemløs op.

When Russia invaded Ukraine, Orest Zub's life took an unexpected turn. As the conflict engulfed his homeland, his once-thriving business as a travel YouTuber faced its own battle. But Orest found a new purpose, a mission to tell the world about what is happening on the ground in Ukraine and create international connections. 

And now he wants to invite the world to his country. As a part of NomadMania, he's organizing a tour to Lviv, Kyiv, and Kharkiv.

IN THIS EPISODE, WE WILL… 

• Uncover the deep-seated impacts of the Ukraine conflict on the nation and its people.
• Gain insights into the crucial importance of global support towards Ukraine's growth and prosperity.
• Acquire knowledge of the multifaceted effects of the war impacting various aspects of life in Ukraine.
• Learn the necessary safety and security protocols when considering travel to Ukraine during these tumultuous times.
•  Orest Zub is an individual who fearlessly stands against the wind, navigating through life with fiercely proactive determination. His adept understanding of the intricate convolutions of the ongoing Ukrainian-Russian war makes his perspective uniquely crucial. 

Originating from Ukraine, Orest has first-hand experience with the conflict's overwhelming impact on diverse sectors. Remarkably, he found ways to channel the storm into a driving force for establishing international connections between Ukraine and the world, undeterred by the odds. 

He personifies resilience, embodying an unwavering spirit fueling his mission despite the spiralling adversity he has witnessed.

KEY MOMENTS

• 01:01 - Spontaneous Decision to Attend Bansko NomadFest
• 03:04 - The Complexity of War in Ukraine
• 10:45 - The End of the War in Ukraine
• 15:59 - Adapting to the New Reality
• 19:20 - The Significance of Ukraine
• 21:15 - Safety in Lviv
• 25:53 - Safety in Kyiv
• 27:35 - Situation in Kharkiv
• 33:05 - Differentiating News Reports
• 34:17 - The NomadMania Tour
• 37:21 - Limited Spots on the Kharkiv Tour
• 38:17 - Overland Travel to Ukraine
• 40:00 - All are Welcome to the NomadMania Event
• 41:06 - Preparing for the Event and Showcasing Ukraine 

LINKS

• Stay informed about the ongoing conflict in Ukraine and its implications for the region by following Orest Zub’s YouTube channel for videos about the war in Ukraine. 
• Experience the determination and inspiration of the Ukrainian people first-hand and consider participating in the NomadMania tour to Ukraine in October, organized by Orest Zub and the rest of the NomadMania team. Watch the video about the tour.
• Would you go to Ukraine right now? Join the conversation on The Radio Vagabond’s Facebook page.

I denne episode af Radiovagabond taler jeg med Randy Williams, også kendt som R Dub og Sultanen af Slowjamastan. Vi dykker ned i hans fantastiske radiokarriere, hans rejse til alle 193 FN-anerkendte lande, og hans skæve projekt: oprettelsen af mikronationen Slowjamastan. Få inspiration til dine egne eventyr og lær af Randys unikke rejseoplevelser.

Læs mere her: https://radiovagabond.dk/403-etf

👉 Følg Radiovagabond her:

• Instagram: https://www.instagram.com/radiovagabond/
• Facebook: https://www.facebook.com/TheRadioVagabond
• YouTube: https://www.youtube.com/theradiovagabond
• Twitter: https://twitter.com/radiovagabond
• TikTok: https://www.tiktok.com/@radiovagabond

Niels fra Esbjerg har haft et fantastisk liv. Hør historien om, hvordan han landede på Grand Bahama efter at have haft både villa, Volvo og vovhund hjemme i Esbjerg. 

Han bor på husbåden Titanic Den Tredje og har ingen planer om at vende hjem til Danmark. 

Hør også historien om, hvordan hans gode ven, Arne, der var multimillionær, endte sine dage på tragisk vis her på øen. 

Niels er stadig meget jysk. Man kan tage Niels ud af Esbjerg, men man kan ikke tage Esbjerg ud af Niels. 

Velkommen til Flashback fredag.

I denne episode er jeg i Dakar, Senegal på det vestligste punkt af fastlands-Afrika.

Denne episode blev udgivet første gang i februar 2019.

Velkommen til Flashback fredag.

Tag med når jeg besøger et børnehjem i Cape Town, hvor tyske Florian har dedikeret sit liv til at redde børn, der har det svært.

Denne episode blev udgivet første gang i marts 2020.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Denne episode er fra Cape Town, hvor jeg møder Sugar fra den Oscar vindende dokumentarfilm ”Searching For Sugarman”. Den er optaget i januar 2018.

EPISODE LINK:

https://www.radiovagabond.dk/188-jeg-fandt-sugar-i-cape-town/

ABONNÉR:
Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.
Apple Podcast  
Spotify 

Google Podcast  

Send en talebesked eller udfyld formularen. 

Synes du, ideen om at udforske skjulte undervandsverdener på Yucatan-halvøen lyder spændende?

Har du prøvet at dykke i havet og føler, at du er klar til mere? Har du lyst til en virkelig ekstraordinær oplevelse under vand? Det er tid til at dykke ned i de fascinerende cenoter i Dos Ojos, hvor du vil opleve noget helt andet og møde både flagermus og Barbie.

Gør dig klar til at dykke med mig og den danske dykkerinstruktør, Kasper Olesen i dette afsnit af Radiovagabond.

I denne episode vil vi:

Opleve skjulte vidundere: Opdag den betagende skønhed og skjulte skatte på Yucatan-halvøens cenoter gennem dykning.

Dykke ned i historien: Fordyb dig i den geologiske formation og kulturelle betydning af cenoter, mens du udforsker disse fascinerende undersøiske synkehuller.

Udforske Dos Ojos: Oplev spændingen ved at dykke i Dos Ojos, hjemsted for unikke cenoter, der tilbyder uovertrufne dyk og uforglemmelige undervandseventyr.

Personlige dykkeroplevelser: Dykke med ro i sindet, vel vidende at Kasper fra Halocline Divers giver skræddersyede og sikre dykkeroplevelser.

Dykke i Batcave Line: Tag ud på et spændende eventyr, mens du navigerer i den mystiske Batcave Line, hvor du møder fantastiske undervandslandskaber og stikker hovedet op i en grotte fyldt med flagermus.

Dykke i Barbie Line: Dyk ned i den spektakulære Barbie Line, og se de ærefrygtindgydende klippeformationer og overjordisk skønhed gemt under overfladen. Og en Barbie med en krokodille i benet.

Dykkerinstruktør Kasper Olesen

Kasper Olesen er en erfaren dykker og passioneret udforsker af undersøiske hulesystemer. Med over 3000 loggede dyk, heraf 1700 som guide på dyk i grotter og huler i Riviera Maya, kommer han med en masse viden og ekspertise.

Kasper er født og opvokset i Aalborg og hans kærlighed til vand har han haft hele livet. Han lærte at svømme som 5-årig og kom på det danske svømmelandshold i en alder af 14. Efter at være blevet certificeret som Open Water dykker i Thailand voksede Kaspers passion for dykning, og han fortsatte med at gennemføre forskellige avancerede og tekniske kurser.

Nu har han base i Mexico, og gennem sit dykkerfirma, Halocline Divers, deler han sin kærlighed til grotte- og huledykning med folk som mig.
.
@halodivers

HALOCLINE PÅ FACEBOOK: https://www.facebook.com/halodivers

BLOG POST: https://www.Radiovagabond.dk/334-Mexico

I denne episode får du en interessant samtale med en foredragsholder, standupkomiker, quizmaster, tryllekunstner, hjernelæser, DJ, danser og muligvis en af de mest underholdende personer, Wales har produceret siden Tom Jones.

Hans navn er Eddy Jenkins men her på krydstogtskibet kender vi ham alle som "Cruise Director Eddy".

Hør om hvordan han har rejst til næsten 100 lande, og om hvordan det er at arbejde på et krydstogtskib.

If you're feeling overwhelmed and unproductive while trying to work remotely, constantly switching between different apps, and struggling to stay organized, then you are not alone! 

Many digital nomads waste precious time searching for important files and information, leading to missed deadlines and added stress.

Have you heard these myths about essential tools for digital nomads? 

• Myth #1: To be productive, you need a fancy, expensive setup. 
• Myth #2: Traveling and working simultaneously is impossible. 
• Myth #3: Productivity tools are only for traditional office settings. 

Our seven digital nomads are back. Ranika Koneru, Shaun Busuttil, Nora Dunn, Chris Cerra, Gianni Bianchini, Jason Robinson, and Mr. Derek Smith are here to share the truth about essential tools for digital nomads.

LINKS TO TOOLS MENTIONED:

• Use Google Maps for travel planning, saving locations, and reading reviews of restaurants and hotels.
• Try Rome2Rio to find the most efficient and cost-effective transportation options between places.
• Utilize Skyscanner to search for and book flights at the best prices.
• Use Airbnb to find accommodation everywhere.
• Consider using Facebook Marketplace for local accommodation options, especially in Southeast Asia.
• But when it comes to finding an apartment, Shaun mentions Flatio.
• Chris Cerra has a free newsletter called Remotebase.co, where you get curated Airbnb deals and special discounts. And if you want to sign up for the Premium Newsletter, where the deals are even better and more specific deals it’s Remotebase.co/Premium.  Use the code: ”VAGA20” for 20% off the annual membership forever.
• Visit Nora Dunn's website, TheProfessionalHobo.com, for a regularly updated resource of websites to find monthly accommodations around the world – excluding Airbnb.
• The Radio Vagabond sponsor, Hotels25.com, is also a great tool for the best prices on hotels, guest houses, hostels, and apartments.
• Gianni uses Notion.so for structuring his work. It’s a versatile organizational tool catering to digital nomads' personal and professional needs. It encompasses a range of features, including database checklists and flexible viewing options, making task management a breeze. Although mastering Notion may take some time, it can become a powerful asset, weaving efficiency into the digital nomad lifestyle.

LINKS TO THE SEVEN NOMADS

• Visit Jason Robinson's travel blog, TheNomadExperiment.com, and follow him on Instagram as @TheNomadExperiment.
• Follow Nora Dunn’s YouTube channel with tips on travel and travel gear, her blog, TheProfessionalHobo, and on Instagram as @TheProfessionalHobo.
• Follow travel writer Shaun on his blog “ShaunBusuttil.com“ and on Instagram as  @TheShaunBusuttil.
• Chris Cerra's email newsletter, RemoteBase.co, for the best accommodation deals for digital nomads. Use promo code VAGA20 to get 20% off on his Premium Newsletter forever. He’s @nomadaccommodationguy on Instagram.
• Check out Mr. Derek Smith’s website on public speaking. He’s @Mr_Derek_Smith on Instagram.
• Check out Ranika Koneru's company, Cloud Connections, for inspiring group travel experiences to the world's greatest festivals. She’s on Instagram as @RainbowRani_.
• Explore Gianni Bianchini’s travel blog, Nomad Is Beautiful, YouTube channel, and podcast for digital nomad advice and insights. On Instagram as @Gianni.Bianchini.
• Connect with Palle Bo on YouTube, LinkedIn, Facebook, and Twitter. See all the links here.

KEY MOMENTS:

00:00 - Introduction

Palle Bo introduces the episode and mentions they will discuss tools and resources for digital nomads.

01:08 - Leveraging ChatGPT

Derek talks about how he uses ChatGPT to capture new ideas and how it has been a huge benefit for him as a writer.

03:45 – Nomadigo

Ranika shares an app called Nomadigo, which helps digital nomads see their friends' locations throughout the year.

04:12 - Google Maps 

Gianni discusses how he uses Google Maps to plan his travels and relies on AI to provide recommendations for itineraries.

07:23 – Rome2Rio and Facebook Marketplace

Jason talks about using Rome2Rio to plan transportation options and mentions using Facebook Marketplace to find accommodations at local prices.

14:48 - Introduction to Notion

Gianni recommends Notion.ai as a versatile app to manage work and personal life. It offers features like databases, checklists, and different viewing options. Although it has a learning curve, it can become a valuable tool for productivity.

16:22 - Google Translate

Shaun praises Google Translate, particularly its photo translation feature. It has been useful for him during his travels in the Balkan region, allowing him to understand signs and communicate with locals, and how it’s enabling travellers to experience local culture and communicate with locals effectively.

17:46 - Importance of Local Connections

Palle emphasize the value of building connections and getting a sense of community while travelling and mention an upcoming episode on this topic and the significance of connecting with locals in new places.

I denne anden af tre episoder fra Antigua, tager jeg til nogle ”must-see-steder” på øen.

Vi skal til Devil's Bridge, Shirley Heights for at se solnedgangen, vi skal lære at sejle en lille sejlbåd og et par andre steder.

FAKTA OM ANTIGUA OG BARBUDA

Antigua & Barbuda er et af de mindste lande i verden – både hvad angår befolkningstal og areal. Der bor omkring 80.000 i landet og det er 442 km2 stort – lidt mindre end Andorra, lidt større end Malta.

Det officielle sprog er engelsk og valutaen er østcaribiske dollar (XCD), men amerikanske dollars er ligeså gangbart.

Den største af de to øer – og den vi er på, er Antigua, som ligger ca. 40 km syd for Barbuda. Her er en befolkning på 65.000, og lidt mere end halvdelen af ​​dem bor i hovedstaden, St. John. på den nordvestlige kyst af øen.

LÆR TIL SEJLE

”At sejle en lille sejlbåd er ikke kompliceret”. Det var hvad instruktøren fortalte os, men vi skulle snart snart finde ud af, hvor nemt det er.

Efter den korte introduktion til kunsten at sejle, blev vi delt ud i fire små sejlbåde – fire personer plus en instruktør i hver.

Vi skiftede til at være ”kaptajn” på båden. Hver gang vi ændrede retning skulle vi flytte os fra den ene side af båden til den anden. Og det er her, vi skulle holde hovedet nede, når bommen under sejlet bevæger sig fra den ene side til den anden.

På et tidspunkt, da det var Jamies tur at være kaptajnen, glemte han at advare os og bommen kom med høj hastighed mod mit hoved. Jeg nåede bare lige akkurat at dukke mig; ellers ville den have ramt mig i panden og sandsynligvis slået mig ud eller i vandet.

Gudskelov overlevede jeg, for der er så mange andre eventyr der venter her på Antigua.

SHIRLEY HEIGHTS

Øens højeste punkt er er en bakketop der tidligere hed Boggy Peak. Med bare 402 meter over havets overflade kan det vel næppe kaldes et bjerg. Men de gør det nu.

Den 4. august 2009 på Barack Obamas 48 års fødselsdag omdøbte Antiguas statsminister, Baldwin Spencer bakken til Mount Obama.

I denne episode tager vi til et andet sted med udsigt: Shirley Heights. Det er et perfekt sted at se solnedgangen. Det ligger på sydspidsen af ​​øen – med udsigt over The English Harbour.

Hver aften tiltrækker det mange mennesker. Der er et par restauranter og barer, der serverer burgere og Rum Punch og så er der et olietønde-band, og ifølge stedets direktør, Valerie, er det det bedste steel band i verden. Jeg taler med hende om, hvordan hun og hendes bror forvandlede dette historiske sted til en turistattraktion.

VEJRET I ANTIGUA

Klimaet er tropisk havklima og temperaturen varierer ikke ret meget hen over året. Det meste af Caribien er varmt og solrigt, men Antigua kan bryste sig med at være den mest solrige af de østlige caribiske øer. Temperaturerne ligger på 21 om vinteren og 27 om sommeren.

ISLAND SAFARI

Tag også med på en såkaldt safari omkring på øen. Ikke for at se dyr, men for at udforske øens forskellige seværdigheder. Vores første stop var meget tæt på hvor vi bor, og det er et ”must see” ved kysten kaldet Devil's Bridge. Det er ikke en menneskeskabt bro, men noget, der er naturligt formet af de voldsomme bølger, der gennem tiden har smadret ind mod klippekysten.

Det er også et sted med historie. I gamle dage var det her, afrikanske slaver begik selvmord. Jeg taler med vores guide, Bernadette om dette.

Vores næste stop var et sted de tjente nogle fremragende gade fødevarer i papkrus. Det var en traditionel Antigua Gumbo.

LANDET MED 365 STRANDE

Antigua & Barbuda kaldes "Landet med 365 strande". Og med "en strand for hver dag på året" er det også et populært sted for bryllupper. Det anslås, at der er 1200 bryllupper om året. Mange af dem på en hvid sandstrand som der, hvor vi sluttede vores Island Safari.

SMID MIG EN LINJE

Jeg deler meget om mit liv i denne podcast, og nu vil jeg gerne høre fra dig. Send mig en e-mail og fortæl mig, hvor du er og hvad du laver lige nu på lytter@radiovagabond.dk. Du kan også sende en talebesked på WhatsApp på +45 40 105 105.

DISCLAIMER

Turen til Antigua er gjort mulig af Antigua og Barbuda turisme og Elite Island Resorts, men alt jeg siger i denne episode er min egen mening.

Her er ti minutter, hvor jeg fortæller dig, hvad der sket i mit nomadeliv i denne uge, hvor jeg lige er ankommet til Tamborine Mountains nær Brisbane.

In this episode, I take you on a whirlwind tour of Bangkok's top sights. From majestic temples to vibrant markets, discover the 7 must-see attractions that make Bangkok an enchanting destination. Dive deeper into each spot in this episode.

Wat Pho (Temple of the Reclining Buddha) - Marvel at the colossal reclining Buddha and indulge in a traditional Thai massage.

Chao Phraya River Cruise - Glide along the river and enjoy breath-taking views of the city skyline.

Jim Thompson House - Discover the enigmatic home of the silk tycoon and unleash your inner sleuth.

Khaosan Road - Immerse yourself in Bangkok's vibrant nightlife and experience the eclectic vibe.

Chatuchak Weekend Market - Explore the sprawling market with over 8,000 stalls and embrace the vibrant atmosphere.

Wat Arun - Ascend the temple steps for breath-taking views and marvel at the majestic Chao Phraya River.

The Grand Palace - Experience the opulence and historical significance and capture picturesque settings.

Stay adventurous and keep exploring with The Radio Vagabond.

Her i Siem Reap, Cambodia bor vi på et hyggeligt lille hotel, der hedder Tanei Boutique Villa. Her bliver vi gode venner med den unge direktør, Put Sa, som voksede op i en meget fattig familie. Men gennem hårdt arbejde og god portion held, blev hans liv vendt 180 grader rundt.  

LINK: Tanei Boutique Villa

Discover the Insider's Guide to Thriving as a Digital Nomad

Have you heard these myths about the digital nomad lifestyle?

• Myth #1: It's all about lounging on the beach with a laptop.
• Myth #2: You need to have a lot of money saved up to start.
• Myth #3: It's impossible to have a stable income.

In this last episode of this miniseries, my guest experts will reveal the truth and provide valuable tips for aspiring digital nomads. You will discover the secrets of the digital nomad lifestyle in this riveting episode. As the seven experienced nomads share their tips and advice, you'll be on the edge of your seat, eagerly awaiting the next nugget of wisdom. 

Again, my special panel of digital nomads is Ranika Koneru, Shaun Busuttil, Nora Dunn, Chris Cerra, Gianni Bianchini, Jason Robinson, and Mr. Derek Smith.

In the episode, you will hear there's no right or wrong way to be a digital nomad. Just listen to your gut feeling and do what's right for you.

You can also read the blog post on TheRadioVagabond.com/282-seven-nomads-7.

THE KEY MOMENTS

• 00:00 - Welcome to the last episode in this miniseries
• 03:17 - Starting Small and Testing the Waters
• 05:19 - The Importance of Planning and Networking
• 07:55 - Understanding the Challenges and Benefits
• 10:07 - Taking Baby Steps and Constant Progress
• 14:47 - The Importance of Stability in Digital Nomadism
• 15:51 - Overcoming Fear and Embracing the World
• 17:45 - Finding Your Own Path as a Digital Nomad
• 19:39 - Learning from Past Mistakes
• 26:57 - The Cost of Digital Nomadism
• 29:33 - Reviews and Definition of Digital Nomad
• 32:06 - Labels and Definitions of Digital Nomad
• 34:28 - The Future of Nomadic Life
• 35:18 - Individual Choices in Nomadism
• 36:19 - Future of the Radio Vagabond

NOMAD LINKS

• Visit Jason Robinson's travel blog, TheNomadExperiment.com and follow him on Instagram as @TheNomadExperiment.
• Follow Nora Dunn’s YouTube channel with tips on travel and travel gear, her blog, TheProfessionalHobo, and on Instagram as @TheProfessionalHobo.
• Follow travel writer Shaun Busuttil on his blog “ShaunBusuttil.com“ and on Instagram as  @TheShaunBusuttil.
• Subscribe to Chris Cerra's email newsletter, RemoteBase.co, for the best accommodation deals for digital nomads. Use promo code VAGA20 to get 20% off on his Premium Newsletter forever. He’s @nomadaccommodationguy on Instagram.
• Check out Mr. Derek Smith’s website on public speaking. He’s @Mr_Derek_Smith on Instagram.
• Check out Ranika Koneru's company, Cloud Connections, for inspiring group travel experiences to the world's greatest festivals. She’s on Instagram as @RainbowRani_.
• Explore Gianni Bianchini’s travel blog, Nomad Is Beautiful, YouTube channel, and podcast for digital nomad advice and insights. On Instagram as@Gianni.Bianchini.
• Connect with Palle Bo on YouTube, LinkedIn, Facebook, and Twitter. See all the links here.

ENGLISH VERSION: TheRadioVagabond.com

I denne episode skal du med til den lille skønne by Asheville i den vestlige del af North Carolina. Her møder jeg, Andrea, en ven fra Chiang Mai og hendes søster. Sammen får vi noget fantastisk mad og "party crasher" en fest i forbindelse med en konference for bankfolk.

Du skal også med til The International Civil Rights Center & Museum, som ligger på stedet, hvor Sit-In bevægelsen startede i 1960. Jeg møder direktøren, John Swaine, der fortæller historien om stedet. 

Anything but First World Problems

·       There's nothing good to watch on TV.

·       I can't decide what to order from the extensive menu at this restaurant.

·       I have too many clothes and not enough closet space.

·       The barista at my coffee shop spelled my name wrong on my cup.

·       My phone is too big to fit comfortably in my pocket.

·       Oh no… My phone battery is dying, and I forgot my charger.

·       I can't find my favourite flavour of sparkling water at the grocery store.

Do these problems seem familiar to you? These are first-world problems, and I’m just as guilty of having them: I’ve been frustrated when my phone was dying, and I’d forgotten my power bank at an Ed Sheeran concert in Atlanta. And you’ve heard me complain about Starbucks getting my name wrong on an overcharged cup of tall Americano.

In this episode, we’re going to be dealing with other problems, like: 

“Should we give our 13-year-old baby girl away to be married to an older man, or should we keep her here and risk that she will be abducted and turned into a sex slave.”

That’s the kinda stuff we’ll be dealing with in this episode, as Susan Laker will tell her life story. 

WARNING

It’s also a story that will be hard to listen to. It’s heartbreaking, and with so many graphic details, that will not be suitable for children. At the same time, I feel this might be the most important episode of The Radio Vagabond that I’ve done up until now. 

My name is Palle Bo. Welcome back to the third and final part of my miniseries from the Acholi Quarter in Kampala, Uganda. 

INTRO

I hope you have had a chance to listen to the first two episodes from The Acholi Quarter in Uganda, where Susan Laker, a small but mighty woman in her late 30s, took us around. She’s the co-founder and leader of 22STARS Foundation’s work here, always helping children and families in need with a big smile.

But let me tell you, her journey wasn't always a straight path. This tale is a wild one, full of crazy twists and turns. It could be a movie, maybe something like The Color Purple, set in Uganda. 

CHILD BRIDE

Her parent gave her away to be married when she was just a child. She was angry at her parents when this happened and didn’t understand why. 

“I was 13 years old when I was force into early marriage by my parents.” 

Most of us would say that there is nothing that would justify that. But her parents had a good reason. 

“By that time, I didn't know the reason. I was just mad but later on, you realize they did that to protect me from being abducted from the LRA Rebels.”

LRA REBELS

The LRA Rebels, or “The Lord's Resistance Army,” was a rebel group operated in Uganda and other Central African countries, started by Joseph Kony in 1987.

The LRA would typically attack villages at night, using guns, machetes, and other weapons. They would kill or maim those who resisted, burn down homes, and loot property. They would then abduct children.

They used to abduct children, even babies, from their mothers and were forced to march long distances to LRA bases deep in the bush. And were then subjected to brutal initiation rituals, during which they were beaten, sometimes with their peers, and forced to kill other children or adults.

The abducted children were then trained as soldiers and used to attack civilians, other rebel groups, and government forces, using guns, sticks, and pangas – large, heavy, machete-like knives. The LRA's tactics of abducting children were particularly savage and brutal. The children were forced to serve as soldiers, porters, and sex slaves. 

The group often targeted vulnerable communities, including schools and churches, and used violence and intimidation to abduct children. And then, the children were subjected to intense physical and psychological abuse. 

They used violent initiation ceremonies to break the children's spirits and force them to commit atrocities. The children were often forced to kill or maim their own families or fellow abductees to break their spirits and brainwash them into cutting ties to their former lives.

The LRA also used brutal methods of discipline to maintain control over the children. This included beatings, torture, and even execution. 

Susan gave me examples of how brutal the methods were: 

“They cut off your lips, they cut off your private parts – like the breasts. If not, they put the padlock. They tie your lips, and then some are beaten to death. Some they chop of their neck. They were killed. Those who tried to escape, they were stoned to death.”

In addition to their role as soldiers, the girls among the abducted children were often forced into sexual slavery and forced marriages. 

“Some of them ended up giving birth and some of them ended up dying giving birth because they were so young. Some of them died because they were mistreated. Also, there was no in facility to take care of a pregnant woman, so some of them got sick and died because there was no medication.”

The children were also used as human shields in battles, which put their lives at even greater risk. 

JOSEPH KONY

In 2012, a video campaign called "Kony 2012" from the organization Invisible Children went viral, bringing international attention to the LRA's atrocities and Kony's role in them. The campaign and its creator, Jason Russell, set out to make Kony famous, and they definitely succeeded in that.

Joseph Kony was born in 1961 in a village in northern Uganda. He grew up in a Catholic household and was initially drawn to religion but dropped out of school and joined the rebel group led by a distant relative, Alice Lakwena. She had claimed to have received messages from the Holy Spirit and was leading a rebellion against the Ugandan government.

When Lakwena’s rebellion failed, Kony formed his own group, the LRA, in 1987. And like Alice Lakwena, he also claimed to have a hotline to God. He said that he was a spiritual medium and that his commands came directly from the spiritual world and were not to be questioned. 

Kony was known for his mysticism and claimed to have supernatural powers, including the ability to turn bullets into water and to communicate with spirits. He was also notorious for his brutality and didn’t just have his brainwashed followers do all of the dirty work. He’s believed to have personally participated in many of the LRA's atrocities.

So, he was a self-appointed messiah and said his government was based on the Ten Commandments. But then he went on to break every one of them. 

In 2005, the International Criminal Court (ICC) issued an arrest warrant for Kony and four of his top lieutenants for crimes against humanity and war crimes. However, he’s managed to hide, and still to this day – almost 20 years later, Kony's whereabouts are unknown. 

Although the LRA's activities have declined significantly recently, the group remains active. It has been responsible for sporadic attacks and abductions that continue to be reported in the region.

The LRA's use of children for soldiers, waiters, and sex slaves has devastated the abducted children and their families. Many of the children who escaped or were rescued suffered from depression, anxiety, and post-traumatic stress disorder. 

SUSAN’S PARENTS' CHOICE

Enough about the LRA and its creepy leader, Joseph Kony. I just wanted you to get a little bit of perspective on what Susan’s parents were trying to save her from when they gave her away for early marriage at the age of just 13. 

It’s just so hard to fathom. What a choice for parents to make. 

“Should we keep our child here with the risk that the brutal LRA Rebels will take her and turn her into a sex slave – or maybe cut off her lips and private parts? Or stone her to death… And maybe brainwash her and she will come back here and kill us in our sleep.
Or should we give her away to be married to that older soldier, who will probably do what he likes and most likely get her pregnant soon but then might also be able to keep her alive…?”

I have no idea if this was what Susan’s parents were thinking at the time. We can only speculate because this is so far away from anything most of us have even thought about having to consider. 

Think about that before you get frustrated that there’s too much to choose from on a menu at a restaurant or that you have too many clothes and not enough closet space.

SUSAN’S SON

I met her son, Derek, just before I sat down with Susan to hear her story. And we’re not talking about a little boy. No, he’s a grown man. Taller than me and very handsome. I know that Susan only is in her late 30s, so I’m very surprised to find out that she could have a son in his mid 20’s. 

“I ended up giving birth to my son at the age of 13 – the boy you just saw. And at the age of 14, I had a miscarriage, because it was so soon, and I was so young. And then at the age of 15, I gave birth to my second daughter, who is now 22.”

Let that sink in:

At 13, she was sent off to marry an older man and had a baby within a year. Straight away, at the age of 14, she got pregnant again but had a miscarriage. And straight away again, she got pregnant for the third time and had her second child at 15, basically when she was a child herself. 

I don’t know much about the father of her kids. Maybe he was a good man who felt it was his right because she was his wife, and he protected her. I don’t know more about him than what Susan just told me here. I was just about to ask her about that when she told me that he suddenly – and unexpectedly got sick and died. 

“Then their father mysteriously fell sick for one week and passed on. I didn't even know he was sick. I didn't know what he suffered off anything.”

There she was, at 16, a widow with two children. So, she went home to her parents, who forced her to marry another soldier – for her safety. 

And shortly after that, she had another baby. Three children and two husbands – still as a teenager. 

THE SECOND HUSBAND DIES TOO

Susan’s new husband was sent to Somalia as a soldier and never returned. She never heard from him again, and Susan was getting increasingly frustrated and unable to feed herself and her children. 

Not only was Susan frustrated and hungry. She was also suffering with her health and getting more and more weak. Then in the middle of all this, they were kicked out of the house they were in. 

As things got increasingly hopeless, Susan’s sisters came to her aid. They helped her get on a bus here to Kampala. Susan barely made it to Kampala alive. She was unconscious when the bus arrived in Kampala with her and her three small children. Immediately she was rushed to the hospital, where she was diagnosed with HIV, cancer, and tuberculosis.

AFFORDING MEDICATION

When Susan Laker defied all odds and she was able to fight herself back to consciousness and life for her children, she was just 23. She had a ten-year-old boy and two girls nine and four. 

She managed to stay alive but was now faced with another problem. The children didn’t go to school, and Susan herself couldn’t read, write, or speak English. That meant that she couldn’t get a job making decent money to feed herself – and now also afford the expensive medicine for her tuberculosis, cancer, and HIV. 

KIDS WORKING AT THE QUARRY

She was too weak to work, so she had no option but to have her children work for her. A ten-year-old, an eight-year-old, and a five-year-old crushing stones in the stone quarry from early in the morning every day.

As you heard in the latest episode, this is hard work and poorly paid. 

On some days, the 10-year-old boy, Derek, crushed enough stones to make 1000 Ugandan Shillings, the 8-year-old girl, Peace, could 500 shillings, and the little 5-year-old girl, around 200 shillings. 

That’s 1700 shillings and not even half a dollar – 41 Euro cents and 48 American cents for a long day of hard work from early morning. 

FIGHTING DEADLY DISEASES ON AN EMPTY STOMACH

Susan was on strong medication when all of this was happening, which you should not take on an empty stomach. So, the doctors gave her some food and milk before the medicine. And that helped. After nine months, she was tuberculosis-free and ready for chemotherapy to fight off her Stage 2 cancer.

Another nine months later, she was declared cancer-free too. 

She also got treated with medicine to keep the HIV virus suppressed, and after five years on medication, her CD4 counts showed that the virus was not detected anymore. 

Of course, she still takes her HIV medicine every day, but she is fully recovered from all three deadly diseases.

And at this point, we’ve almost come full circle from where we started in the first episode. This was around the time when Susan met Stella for the first time in 2008. 

Stella helped Susan, who went back to school and learned to read and write – and speak English with Stella when she came back a few years later. Together they founded 22STARS paper jewellery business and the 22STARS Foundation.

SUPORT 22STARS

With a lot of willpower and a bit of luck meeting the Dutch/German woman Stella Romana when she did, she managed to turn life around for herself and her children. And together, they continue to do the same for many more people in the community. 

Again, go to Foundation22Stars.org to see the different ways of supporting. 

If you want to get involved with the good work 22STARS Foundation is doing, helping families in Uganda, go to www.foundation22stars.org, and see what you can do. You can sponsor a child or support emergency needs by simply donating to one of the different programs, such as nutrition, microloans, computer lessons, music classes, or medicine. I’ve linked to all this in the note section of your podcast app and theradiovagabond.com. 

Thank you to Susan Laker for sharing her inspiring story. 

My name is Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.

BONJOU FRA CARIBIEN

I denne uge tager jeg dig med til tre forskellige øer i Caribien. Vi besøger en uafhængig FN-nation Saint Lucia og tager derefter over til to autonome øer, der er en del af det Nederlandske Kongerige.

CRUISER I PANDEMIEN

I august 2021 besøgte jeg Saint Lucia som en del af et 12-dages krydstogt med Celebrity Cruiselines. Jeg rejser altså stadig midt i den globale Corona pandemi – og jeg var da også fuldt ud klar over, at dette ville påvirke krydstogtet. Der er store forskelle mellem, hvordan vi rejste dengang og nu.

For eksempel skulle vi alle være fuldt vaccineret og desuden fremvise en negativ COVID-testinden vi fik lov til at komme om bord. I stedet for den normale frokostbuffet, havde vi nogen, der serverede for os. Vi behøvede dog ikke at bære maske om bord på skibet, men der var begrænsninger for hvad vi måtte på ved visse destinationer, vi besøgte.

Desuden det mest markante: rejseplanen havde ændret sig en hel del del. Den oprindelige plan var, at vi skulle besøge til seks FN-nationer, og da jeg er en globetrotter, der rejser med det mål at besøge alle lande i verden, var dette en af ​​hovedattraktionerne for mig. Denne tur ville ville gøre, at jeg kunne besøge mit land nummer 100, hvilket er en milepæl.

Det skete dog ikke, og jeg var en hel del skuffet, da jeg fik nyheden. Men jeg tørrede øjnene, da jeg er klar over, at ting ikke altid går efter planen under en global pandemi. Hvis du er fast lytter til podcasten, kan du måske huske, at jeg har talt om dette i et tidligere afsnit. Nogle gange ændrer planerne sig, og det er noget, vi må acceptere og komme videre.

Når du er på et krydstogt som dette, tilbyder krydstogtsrederiet et par forskellige ture eller udflugter på de dage vi er i land. Og ved nogle af stederne, var vi påkrævet, at vi bookede en tur med Celebrity Cruise. Det var den eneste måde, de ville slippe os ud fra skibet.

Dette er naturligvis for at sikre, at vi kun er sammen med med andre fuldt vaccinerede og testede mennesker. Og det var tilfældet med Saint Lucia.

DAGSTUR I SAINT LUCIA

Jeg kom gennem de forskellige checkpoints på molen i Saint Lucia, og havde booket en togtur rundt i hovedstaden Castries. Det lille gule trolly-tog drives af Hibiscus Train – et lokalt firma her i Saint Lucia.

Da vi kom i land, var der høj solskin, men så dukkede en regnsky kom pludselig op, og pludselig var den smeltende varme solskinsdag radikalt ændret, og vi stod næsten gennemblødt våde på molen.

Heldigvis havde jeg grebet tilbuddet om en regn-poncho og søgte ly i en nærliggende bygning, mens vi ventede på, at regnen ville aftage. Denne form for lynregn er en regelmæssig begivenhed på disse kanter.

Vi kørte en tur med et lille gult tog. Nej, vi var ikke på skinner, så det var mere bare en lille bil ”klædt ud” som et lokomotiv. Den havde åbne sider men heldigvis et tag, så vi havde læ for regnen.

Efter en tur rundt i byen – med et par stop, som f.eks. katedralen, The Minor Basilica of the Immaculate Conception, endte vi ved den eksotiske Vigie Beach, lige på den anden side af deres lille lufthavn.

Saint Lucia er en meget smuk caribisk destination, og folk er meget venlige. Her er nogle interessante ting, som jeg har lært:

7 INTERESSANTE FAKTA OM SAINT LUCIA

1. Det er en lille hovedstad bygget på indvundet jord.

Castries er hovedstaden og største by i ølstaten i Caribien, Saint Lucia. Det er en lille by i et lille land, og byområdet har kun omkring 20.000 indbyggere. Det er bygget på indvundet jord og har gennemgået flere genopbygninger efter brandødelæggelser.

2. Det er et af de mindste lande i verden.

Saint Lucia er lille land på 616 km2 (238 sq miles). Det er nummer 178 på listen over de 193 FN Nationer. Det er mindre end Mikronesien og Singapore og kun lidt større end Bornholm. Befolkningen i landet er kun 184.000.

3. Det er det første land, der er opkaldt efter en kvinde.

Det er det første land i verden, der er opkaldt efter en kvinde – Saint Lucy of Syracuse. Det er faktisk blot ét af to lande i verden, der er opkaldt efter en kvinde. Den anden er Irland.

4. Saint Lucia opnåede sin uafhængighed i 1979

Landet opnåede sin uafhængighed fra Storbritannien i 1979, efter at øen havde skiftet ejer hele syv gange mellem Frankrig og Storbritannien i 1800-tallet. Efter 1979 blev det medlem af Commonwealth. Du kan stadig mærke lidt af Storbritannien her. For eksempel elsker de at spille cricket, køre i venstre side af vejen. Og engelsk er stadig det officielle sprog, selvom 85 % af befolkningen også taler Saint Lucian Creole.

5. Det er svært at tage et billede uden deres berømte UNESCO vartegn.

Saint Lucia er hjemsted for Pitons-bjergkæden, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Da øen er lille, er det næsten umuligt at tage et billede nogen steder i Saint Lucia uden at de to bjergtoppe er synlige.

6. Der er 21 forskellige typer rom i kun én region.

Som mange destinationer i Caribien er rom ”big business” i Saint Lucia. Og Roseau-regionen lige syd for hovedstaden er hjemsted for 21 forskellige typer rom.

7. Mere end 70% af øen er dækket af regnskov

Saint Lucia har det hele, fra fantastiske strande til bjergtoppe, og så er det meste af landet dækket af regnskove.

EN ANDEN GLOBETROTTER OM BORD PÅ KRYDSTOGET

De fleste krydstogtsrederier i verden har ofte et team af mennesker, der planlægger udflugter, som den jeg er på her. På Celebrity Cruise mødte jeg den østrigskfødte Jennifer Weiner, som er Destinations Manager for dette krydstogt. På de dage vi var på havet, var hun på scenen i det store teater på skibet for at fortælle om de forskellige turmuligheder, der var på de kommende destinationer.

Jeg lærte hende at kende, og da hun fortalte mig, at hun har været i næsten 100 lande(delvist på grund af sit job), blev jeg nødt til at sætte hende stævne med min mikrofon for at mere om hendes historie og hendes mange rejser.

Hun startede med at fortælle mig, at hun blev smittet af rejsefeberen i en meget ung alder:

”Da jeg var lille, var jeg misundelig på børn og unge, der blev sendt langt væk hjemmefra på kostskole. Jeg så det som et eventyr, så jeg plagede min mor om ikke jeg også måtte komme afsted, men hun ville have mig tæt på. Jeg tror, ​​at dette var en tidlig indikation af mit ønske om at udforske verden. Men da jeg i en alder af 17 studerede i Rom i et par måneder, blev min vandrelyst for alvor kickstartet".

Hun studerede business efter det, men hendes hjerte var fortsat efter flere rejser.

“Efter at have gået på handelsskole i Østrig studerede jeg på et rejseinstitut og blev rejseagent. Jeg begyndte herefter at rejse lidt, men indså hurtigt, at dette job ikke tillod mig at rejse så meget, som jeg gerne ville. En ven fortalte mig om krydstogtskibe, og så lykkedes det mig, at overtale mine bedsteforældre til at tage med på en. Under et krydstogt tænkte jeg ved mig selv, at de medarbejdere, der arbejdede på skibene, så ud til at have det rigtig sjovt. Så jeg ansøgte… og resten er historie."

Gennem hårdt arbejde og tilfældigheder endte hun som Senior Destinations Manager i Celebrity Cruiselines.

Hun nævnte også, at at tage på krydstogt er en af ​​de bedste måder at lære en destination at kende. Du kommer også til at mødes med mange mennesker og lærer om forskellige steder i afslappede omgivelser.

For mig er det at tage på et caribisk krydstogt som dette og besøge mange eksotiske destinationer utroligt spændende. Forestil dig så at have det som et job – som Jennifer har.Det er et drømmejob, men også hårdt arbejde, fortæller hun:

"Ja, det er meget arbejde, især nu, hvor jeg er leder af afdelingen. Jeg kommer ikke så meget ud, som jeg gjorde tidligere, men jeg gør hvad jeg kan for at give mine medarbejdere chancen for at komme ud og se noget”.

Hun nævner videre, at omkring 40 % af sin rejsetid er dedikeret til at besøge sit yndlingskontinent, Afrika.”

MIT AFRIKA

Det er pudsigt, at Jennifer fremhæver Afrika – og specielt Kenya og Uganda. For jeg redigerer denne episode i min Airbnb-lejlighed i Nairobi, Kenya. Og om kun 2 dage skal jeg nå mit 100. land, når jeg rejser til Uganda fredag ​​morgen.

Jeg fortalte Jennifer om mine fremtidige planer om at besøge Kenya og Uganda, og hun fortæller om nogle sjove historier om sin tid i disse to lande.

“Kenya er et af mine mest yndlingslande. Der er bare noget ved det, der har en særlig plads i mit hjerte. Måske fordi, det var mit første afrikanske land, men jeg blev bare forelsket i det med det samme. Jeg elsker f.eks. at sove i et telt og høre de vilde dyr så tæt på. I Uganda havde jeg et par for tætte (og lidt skræmmende) møder med gorillaer, men generelt elsker jeg disse lande".

Hun fortæller mig flere gode historier om sit besøg i Uganda, især om dengang hun rørte ved en vild gepard.

Jennifer har været på krydstogtskibe i 9 år nu – og har indtil nu besøgt 98 lande, og det var interessant at høre hendes historier.

ARUBA, EN GLAD Ø

Efter at have trillet rundt med et lille tog med bløde jul o Saint Lucia, har vi nu tilbragt natten på skibet og sejlet sydpå til en anden ø i Caribien. Om morgenen ankom vi til De Hollandske Antiller i den sydvestligste del af Det Caribiske Hav. Mere præcis til den første af ABC-øerne – og det er en ø, som du nok mest kender Beach Boys sangen Kokomo.

Aruba der er kendt som ”One Happy Island”, og de to andre ABC-øer er Bonaire og Curaçao. Bonaire ikke et stop på denne cruise – så vi rejste kun fra A til C.

Jeg møder Mario Arends, der er krydstogtchef hos Aruba Tourism Authority. Han var venlig nok til at tilbringe lidt tid med mig til en snak om sin hjem-ø.

"Aruba er en del af de nederlandske caribiske øer, som oprindeligt omfattede de 6 øer (Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten) kendt som de hollandske Antiller. I 1986 adskilte Aruba sig fra Antillerne og blev en selvstændig nation indenfor Det Nederlandske Kongerig. Og i 2010 gjorde Curaçao og Sint Maarten det samme."

Mario fortæller mig også om Arubas demokratiske regering, og hvordan de forbliver autonom i Det Nederlandske Kongerige. Og om hvordan pandemien har ramt turistindustrien på Aruba, som tegner sig for omkring 80% af øens BNP.

Aruba er en forholdsvis lille ø, men der er meget andet at lave end at besøge de smukke strande. Du kan tage på vandreture i naturen, besøge naturparken og lave nogle kulturelle aktiviteter. Her er nogle forslag fra TripAdvisor.

DEN SWINGENDE CURAÇAO

Dagen efter ankom vi til den anden af de tre øer, Curaçao. Den er også en del af det Nederlandske Kongerige, og bruger stadig den hollandske gylden som valuta (der blev brugt i Holland før euroen).

Jeg fandt vej til den ældste, stadig fungerende pontonbro i verden, der er bygget i 1888. Det spænder over 167 m (548 fod) fra Punda til Otrabanda på tværs af havnen i Willemstad på øen Curaçao. Denne permanente bro er hængslet, flyder på vandet og åbner flere gange om dagen, når bådene skal igennem. Det er omgivet af smukt farvede huse på hver side, der minder mig lidt om Nyhavn.

Den hedder officielt Queen Emma Bridge, men de lokale kalder den den bare ”Swinging Old Lady”.

Vi gik over den gamle dame til den anden side for at besøge en lyserød bygning med navnetBlue Experience, som jeg havde fået solgte den berømte Curaçao-spiritus. Desværre var det lukket på grund af pandemien, så i stedet gik jeg rundt i området og fandt en gruppe fyre på molen, der grinede og fortalte vittigheder på et sprog, jeg ikke forstod.

De talte papiamento, og en af ​​fyrene lærte mig endda at sige tak – macha dankie.

MØD EN REJSENDE WALISER I NÆSTE EPISODE

Jeg har lidt mere fra krydstogtet i næste afsnit, når jeg har en interessant samtale med en anden ivrig globetrotter. Han har været i 96 lande og er også en del af Celebrity Cruise-teamet. Jeg ser ham konstant og næsten altid på en scene med en mikrofon.

Sådan præsenterer jeg ham i næste afsnit:

Han er en offentlig taler, stand-up komiker, quizmester, tryllekunstner, tankelæser, DJ, genial danser og uden tvivl en af ​​de mest underholdende ting, der er kommet ud af Wales siden Tom Jones. Han hedder Eddie Jenkins, men på krydstogtskibet kender vi ham alle som "Cruise Director Eddie".

Du vil virkelig ikke gå glip af den samtale. Kommer om et par dage i dit podcast-feed.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

ET RØRENDE BREV FRA EN LYTTER

Jeg elsker altid at få reviews, kommentarer og e-mails fra lyttere og følgere. Og i denne uge vil jeg gerne dele netop dette meget rørende brev fra Kenneth.

Halløjsa Palle Bo

Dejlig podcast du laver, og fik lige denne her fra Spotify der viser at jeg har lyttet en del til din rejse podcast.

And then he attaches a picture from Spotify that says: "Min favorit podcast er Radiovagabond" and that he's streamed a whopping 5.482 minutes. Is you're having trouble doing the math, that's  more than 91 hours. But this is not what blew my mind. It's what comes next in his email. Here goes:

Du har været med på en stor del af min rejse, som desværre ikke er slut. Og min rejse er at jeg i slutningen af maj blev ramt af noget stress-relateret angst. I en slem grad. Og for at prøve at komme igennem det på bedst mulig måde, lyttede jeg meget til podcast, og fandt din TelefonJokes podcast, og igennem den, fandt din rejse podcast.

Den brugte jeg på mine daglige lange gåture, for at få styr på tanker og hovedet generelt, og det har hjulpet mig meget igennem denne proces jeg stadig er igennem.

For at lytte til din spændende podcast, har jeg kunne fokusere på noget andet, og som tidligere skrevet, så din rejse været med på min rejse, og vil også fortsat være det i 2022. Jeg håber snart, at jeg er 100 % ovenpå igen, da det indtil nu har været en lang og sej kamp/proces, og hvor du er en af dem der har hjulpet mig hertil, hvor jeg er nået idag. Og tusind tak for det. Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Keep up the good work

Dbh Kenneth

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal udtrykke det indtryk din e-mail gjorde på mig, Kenneth. Da jeg startede denne podcast i 2016, var mit mål at give tips, tricks og ideer til din næste rejse. Det var at lade dig følge med på min rejse og måske inspirere dig med mit noget anderledes livsvalg. Jeg håbede naturligvis også på at jeg kunne underholde dig lidt undervejs.

Men hvis nogen havde fortalt mig, at denne podcast ville spille selv bare en lille del i at komme igennem ​​stressrelateret angst, ville jeg have sagt, "den er god med dig"

Og din e-mail kom på et tidspunkt, hvor jeg tænkte, "Jeg bruger 3-4 hele dage på bare at redigere et afsnit på 30 minutter. Er det de mange timers arbejde værd?"

Men efter at have læst din mail fik jeg motivationen tilbage, og det takker jeg dig for. Også tak fordi du deler så ærligt, Kenneth.

God bedring. Hold mig opdateret.

I denne episode er jeg i Hong Kong.

Denne episode blev udgivet første gang i januar 2017.

While I'm busy working on the next regular episodes, I thought I'd let AI do this episode. 

This is produced 100% by AI. I asked Google Notebook LM to do a podcast about me and The Radio Vagabond, and here's what I got. 

I didn't write a word; the voices are 100% AI, and even the music after they finish their "Deep Dive" is AI. 

I guess I'll be out of a job soon. 

Let me know what you think. Send me a message on https://TheRadioVagabond.com/contact

I denne episode er jeg i Florida og møder Cynthia for første gang. Senere blev hun min rejsemakker og siden dette møde har vi været i ni lande sammen.

Denne episode blev udgivet første gang i oktober 2021.

Velkommen til Flashback fredag.

Tag med, når jeg besøger Guatemala.

Denne episode blev udgivet første gang i september 2021.

Denne episode, som du får her lillejuleaftensdag, er et lille afbræk fra mine almindelige episoder, hvor vi i øjeblikket bevæger os rundt i Østeuropa.

Dette er noget, jeg har optaget, mens jeg var i Los Angeles. Som du ved, så opsøger jeg ofte udenlandsdanskere, som er landet et eller andet sted i verden. Og ham jeg er på vej til at besøge bor i Hollywood Hills – nærmest i skyggen af det ikoniske HOLLYWOOD skilt.

Han er født i 1968 i Gug ved Aalborg. Han hedder Carsten Højer Schack, men de fleste af os kender ham bedre som Soulshock.

Siden 1993 været han været bosat her i Los Angeles. Han flyttede herover for at få succes med at lave musik og det må man sige er lykkedes.

 I sin tid I USA har han skrevet og produceret numre for Seal, Backstreet Boys, Mary J. Blige, 2Pac, Toni Braxton, Usher, Kelly Rowland, Pitbull, Craig David og Sting. Og ikke mindst Whitney Houston.

Du husker ham måske også fra TV-skærmen. I begyndelsen af 2010 var Soulshock dommer i tredje sæson af talentkonkurrencen X Factor, hvor han erstattede Thomas Blachman.

Trafikken mod Hollywood Hills fra, hvor jeg bor i Santa Monica, er præcis lige så tæt, som jeg havde frygtet (10 km på 40 minutter). Måske endda endnu mere, for jeg er tæt på at komme for sent til min aftale.

Det lykkedes mig dog at få indhentet lidt tid og finde hans dejlige hus. Jeg parkerer min lejebil og går op ad trappen til døren, som står åben. Her bliver jeg mødt af en meget smilende mand, som sender mig ud på terrassen med en utrolig udsigt over Los Angeles, mens han selv henter lidt vin og snacks til os.

Glæd dig til en snak om, hvordan han sammen med Mick Cutfather Hansen fik succes med at remixe danske kunstnere mens de stadig var meget unge, om hvorfor det var nødvendigt at flytte til USA for at få succes herovre og om forskellen på USA og Danmark.

Hør også om hvor ambitiøs og drevet han var, om bruddet med Cutfather, om hvordan succesen var ved at stige ham til hovedet, om hvordan han mistede sin kone i en tragisk ulykke hjemme i huset, og om han stadig føler sig dansk efter så mange år i overhalingsbanen i USA.

Alt i alt kommer vi langt omkring og det er en meget spændende snak, med en dreng fra Gug ved Aalborg, der fik stor succes i USA.

Det var alt for denne gang. Mit navn er Palle Bo – du må have en fantastisk jul og et godt nytår.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Denne episode, som er fra Antigua i Caribien er optaget i maj 2019.

EPISODE LINK:

https://www.radiovagabond.dk/170-antigua/

ABONNÉR:
Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.
Apple Podcast  
Spotify 

Google Podcast  

Send en talebesked eller udfyld formularen. 

TING AT SE I NAIROBI

I den seneste episode talte jeg med Shane og Monica i Nairobi om alt det fantastiske, der er at opleve rundt omkring i Kenya. Men der er også en masse at opleve i hovedstaden.

KAREN BLIXEN MUSEUM

Vores berømte danske forfatter, Karen Blixen havde sin afrikanske farm i den by, der i dag også hedder Karen i udkanten af Nairobi. I huset, hvor hun boede med sin mand, Baron ved foden af Ngong Hills, er der i dag et museum, som bestemt er værd et besøg.

Under navnet Isak Dinesen udgav hun bogen, Den afrikanske farm om de sytten år hun boede på farmen i Kenya. Det er hendes poetiske hyldest til naturen, dyrelivet og ikke mindst de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, læge og dommer. Og så er det naturligvis historien om mødet med hendes store kærlighed, Denys Finch Hatton. Bogen blev en succes i det meste af verden og endnu mere kendt efter filmen ”Out of Africa”, som delvist er optaget her.

DAVID SHELDRICK WILDLIFE TRUST

David Sheldrick Wildlife Trust er et af de største og mest succesrige redningscentre for forældreløse elefanter i verden. De har med succes passet 282 elefanter, og her kan du også ”adoptere” en elefantunge.

NAIROBI NATIONAL PARK

Nairobi National Park ligger få minutter fra byens centrum. Du kan opleve næsehorn, zebraer, giraffer, bavianer, gnuer og mange andre dyr med byens skyline i baggrunden.

BOMAS OF KENYA

Bombas of Kenya er en kulturel landsby, der repræsenterer de 42 stammer i Kenya. Hvis du vil lære noget om landets etniske stammer og historie, er dette en tur, du ikke bør gå glip af. Du kommer også til at lære om hver stammes tøj, danse og økonomiske aktiviteter. Du kan også prøve forskellige kenyanske retter på Utamaduni Restaurant.

THE GIRAFFE CENTRE

The Giraffe Centre drives af en kenyansk non-profit-organisation, African Fund for Endangered Wildlife, hvis hovedformål er at uddanne kenyanske børn om deres miljø og vilde dyr. De giver også besøgende og mulighed for at komme i nærkontakt med verdens højeste dyr.

Jeg tog dertil og talte med guiden Daniel Mutua, som kunne fortælle mig en masse om dette majestætiske dyr.

Ved indgangen fik jeg nogle foderpiller lavet af tørt græs, melasse og majs i en halv kokosnødskal, og går på platformen, hvor jeg kunne fodre girafferne. Disse er blot snacks til girafferne, hvis hovedføde er græs, blade og vand.

Kenya har tre underarter af giraffer: Masai, Rothchild og Reticulated, og i slutningen af ​​1970'erne var der kun omkring 130 Rothchild-giraffer tilbage på græsarealerne i Østafrika. African Fund for Endangered Wildlife blev grundlagt i 1979 af den afdøde Jock Leslie-Melville, en kenyansk statsborger af britisk afstamning, og hans amerikanskfødte kone, Betty Leslie-Melville. De startede girafcentret efter at have opdaget den triste situation. Men efter centrets indsats er der i dag over 300 Rothschild-giraffer, som er sikre og yngler godt i kenyanske parker. Tolv af dem er her i girafcentret.

Forskellen på de tre arter er bemærkelsesværdig på kropspletter og dyrenes levesteder. Hver giraf har en anden personlighed ligesom mennesker lige fra blid, venlig, legende og meget mere. I centrum kender de dem ved navn og ved deres karakterer.

Inde i The Giraffe Centre er der et luksushotel, der hedder Giraffe Manor. Centrets giraffer kigger ofte forbi og stikke deres lange halse ind i vinduet i håbet om at få en snack, før de trækker sig tilbage i naturen.

BESØG BYENS HØJESTE BYGNING

På en klar dag kan man se Mount Kenya og Kilimanjaro fra taget af den højeste bygning i byen. The KICC (Kenyatta International Convention Centre) Tower er et ikon og et vartegn for Kenya. Det er et af de førende konferencecentre i Østafrika. Jeg tog elevatoren til toppen, og jeg fik en fantastisk udsigt over byen. Det var lidt overskyet, så jeg kunne desværre ikke se de to højeste bjerge i Afrika, men jeg så stadig en masse. Jeg talte med to af de fire personer, som jeg mødte på tårnet, og vi fik en god snak om det gode og dårlige ved at bo i Kenya.

GODE RÅD OM SAFARI-TURE

Vælg en god bil: Den type køretøj, du vælger, er meget vigtig. Hvis du er i de normale 4-hjulstrukne køretøjer, vil din oplevelse være normal. Hvis du vil have en mere spektakulær oplevelse, bør du gå efter en højere akselafstand og mere vinduesplads. Med dette vil du have en 360 graders udsigt. Du kommer til at køre i mange timer om dagen, og et mere komfortabelt køretøj vil være en god investering.

Vælg en god pakke: Gå efter en pakke, hvor du kan nyde en naturen så meget som muligt. Brug tid på research og vær omhyggelig med at vælge. Din guide og den virksomhed, du vælger, har stor indflydelse på din samlede oplevelse. Når det kommer til den store migration i sensommeren, så vær forberedt på at betale en smule mere. Det vil være en uforglemmelig oplevelse.

GAME DRIVE I MASAI MARA

Så er det tid til den første game drive i Masai Mara – et af de steder i Afrika og verden med den højeste mulighed for at opleve få gode billeder af de vilde dyr.

Vi så løver, elefanter, giraffer, zebraer og en masse forskellige gazellearter. To katte, der kan være lidt svære at skelne fra hinanden, er geparder og leoparder. Desværre lykkedes det mig ikke at se leoparderne (som er en af The Big Five), men vi så mange geparder. Næsehornet er et andet dyr, der også er en del af ”de fem store”, som man også skal være lidt heldig for at få øje på.

Masai Mara deler sin grænse mod syd med Serengeti i Tanzania og er et enormt område på 1.510 km2, så det er godt at have en erfaren chauffør, som vi har i Dennis. Han er i konstant radiokontakt med de andre chauffører, og de giver hinanden tips om, hvor dyrene er.

VORES MØDE MED ET NÆSEHORN

Jeg har været på safari før og aldrig stødt på et næsehorn. Men pludselig fik Dennis øje på en. Den står alene og græsser på savannen tæt på et vandhul uden nogen omkring sig. Vi var også den eneste bil der, og for at være ærlig tror jeg, at det var så sjældent, at Dennis ikke gik direkte på radioen for at fortælle det til de andre chauffører.

I stedet kørte vi langsomt på en cirkel omkring ham. Ikke for tæt på – jeg tænker omkring 30-40 meter fra ham, og vi rejste os allesammen for at begynde at tage billeder.

Jeg besluttede mig for at optage en video – og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det der skete herefter, var så utroligt, og jeg er glad for, at jeg fangede det på film.

Næsehornet fik øje på os og var ikke tilfreds med at få sin stilletid afbrudt, så han kom buldrende imod os. Fuld fart direkte mod os. Her er videoen.

Heldigvis så Dennis det, og han kørte videre, inden næsehornet smadrede ind i siden af ​​bilen. Og ifølge Dennis ville han have gjort det. Det ville have lavet et stort hul i siden af ​​bilen og ville have været livsfarligt for de personer, der sad på den side af bussen.

Dennis fortalte mig også, at han aldrig havde oplevet noget lignende i sine mange år med game-drives her i The Mara.

DISCLAIMER

Turen til Masai Mara er gjort mulig med støtte fra Scenery Adventures. Du kan finde alle deres forskellige pakker og priser på deres hjemmeside. Hvis du vil have et eventyr med Monica og hendes team, kan du booke og betale online, og de tager sig af dig helt fra lufthavnen og tilbage. De kan endda hjælpe dig med at ordne dit visum til Kenya.

I den næste skal vi flyve i luftballon højt over savannen, mens solen står op.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Se billeder og video på Radiovagabond.dk/276-kenya

Velkommen til Flashback Fredag. I denne uge er vi i Cape Town, Sydafrika.

Denne episode var udgivet første gang i februar 2020.

Tag med på besøg i et luksuriøst sted i junglen i det lille Vestafrikanske land, Gambia.

Se billeder og læs blog post her.

In this episode, you can meet Enora Kriegel, a cool 22-year-old adventurer who hitchhiked across the Atlantic Ocean by sailboat, explored crisis-ridden Venezuela. She did all of that without flying, and encountered extreme budget travellers and unique cycling companions. 

Enora's stories inspire us to embrace adventure and simplicity in travel. Listen for tales of daring exploration and the warmth of human connection.

Hej med dig. For at holde din lyst til at opleve nye steder ved lige, får du (her i pausen inden den næste sæson) nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Hvis du er gået glip af disse episoder den første gang, de var ude, er dette en god måde at få fyldt lidt huller ud i min rejse, som jeg startede i juli 2016.

Denne episode, som er fra Toronto, Canada, er optaget i maj 2017.

EPISODE LINK:
https://www.radiovagabond.dk/076-toronto/

ABONNÉR:
Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.
Apple Podcast: https://apple.co/2Dpt1D2   
Spotify: https://spoti.fi/2PuM15q  

Google Podcast: https://bit.ly/33tS6r7   

Send en talebesked: https://telb.ee/lqwlc

Jeg er kommet til Ungarns hovedstad Budapest, der består af to dele på hver sin side af Donau floden. Budapest er en fantastisk by med Michelin restauranter, den berømte Szimpla Ruinbar, masser af liv og bunkevis af turister.

Du kan høre om mine computerproblemer og min kamp for at løse dem, og du kan tage med mig på køretur til en smuk sø vest for byen, og på museet ”House of Terror”, der fortæller noget af Ungarns grusomme historie med nazier og sovjetter.

Og så er det et land med et meget anderledes sprog. Det gør, at det kan være svært for os at sige ”Budapest” og for dem at sige ”Palle”.

Ud over hvad du kan høre i denne episode, så var jeg også i et af de termiske bade, der er i byen, på en aften-sejltur på Donau. Alt  i alt var det 15 skønne dage i Budapest.

LINK

Her boede jeg. 

Mens jeg arbejder på den næste sæson for du en række tilbageblik fra min rejse indtil nu.

Denne episode er fra august 2016, hvor jeg var i Makedonien.

Se billeder her.

Mens jeg arbejder på den næste sæson af Radiovagabond vil jeg give dig lidt genudsendelser – eller Flashbacks, som du måske ikke har hørt endnu.

Denne er optaget i august 2019 og er fra mit besøg til Sri Lanka.

Du kan se billeder og meget mere på Velkommen til Sri Lanka.

Vi starter sæson 5 i september.

Tag med til Cancún, Mexico. Jeg dykker i et undervandsmuseum, snorkler på Isla Mujeres og besøger Chichen Itza templerne.
.
Link til blog post med masser af billeder. 

I denne episode møder jeg en af de mest erfarne Travel Bloggere i verden. Han hedder Gary Arndt og er noget af en legende i denne branche. 

Jeg fik en kort snak med ham, hvor han fortæller om, hvad han laver, og hvordan han gør. Hør blandt andet om hans tur til Sydpolen.

Det er i dag søndag den 15. marts 2020, og dette er en specialudgave, hvor vi dykker ned i den verden vi befinder os i lige nu.

Både min egen situation og nogle af de mange rejsende venner rundt omkring i verden.

Jeg kommer også til at tale om, hvorfor jeg ikke tager til Danmark, når nu regeringen siger, at alle danskere bør komme hjem hurtigst muligt. 

GÆSTER:

• Toti fra Italian Trip Abroad. Han er en italiener, der bor I London.
• Nick og Margherita fra The Crowded Planet. De befinder sig i Milano i Norditalien.
• Becky Gillespie fra The School of Travels Podcast. Hun er en amerikaner i Japan.
• Torbjørn Pedersen fra Once Upon A Saga. En dansker, der er i gang med at besøge samtlige lande i verden uden at flyve. Han er strandet i Hong Kong.
• Bill Osei Akomea fra Ghana. Han er advokat og bor i Berlin. Han er blandt andet medstifter af organisationen Plight of the Child, der hjælper fattige børn i Ghana.
• Monica Mzungu fra Kenya. Hun driver rejsebureauet Scenery Adventures.
• Nadine, en fransklærer fra Mauritius, der for få timer siden er fløjet til Kina.

I denne episode når min datter og jeg til Kina. Vi skal lige et smut omkring Hong Kong først for at få lavet visum til at komme ind i "Mainland China". Men teknisk set er Hong Kong jo en del af Kina (dog med selvstyre), så jeg tager mig den frihed, at tælle den med i de fire kinesiske millionbyer, vi besøger i denne episode. 

De tre andre er Ningbo, Shanghai og naturligvis Beijing.

Dette er den første af hele 6 episoder fra denne del af rejsen. Episoder, der kommer som perler på en snor i de kommende dage.

God fornøjelse.

Episodesponsor: Hotels25.dk. 
Music used with a license from FindTheTune.com

Welcome to Flashback Friday.

Join me in this episode of The Radio Vagabond, where I visit beautiful Montenegro.

This one was first released in October 2020.

På vej mod Bulgarien bliver jeg advaret igen og igen, om at jeg skal passe meget på ikke at blive bestjålet i toget mellem Brasov i Rumænien og Sofia i Bulgarien. Men er der noget om det? Er det virkeligt så farligt at rejse rundt i denne del af verden?

Oplev også mit møde med Mike & Karen, et amerikansk par, der også rejser non-stop, og tag med på Free Walking Tour og hør en snak om hvad det er for noget.

Welcome to Flashback Friday.

Join me in this episode of The Radio Vagabond, where I played badminton in Kuala Lumpur, Malaysia, with my host and got my ass kicked. 

This one was first released in February 2018.

Hello fra Vermont, USA

Jeg fik pakket mine ting i min trofaste lejebil efter mine eventyr på en blåbærfarm i Maine, og fik sagt farvel til min Couchsurfing vært, ”Blåbær Ben”. Og så trillede jeg vestpå. Det var en køretur på 390 km som gik tilbage gennem New Hampshire (en af de stater, jeg allerede havde besøgt), og lige på den anden side af statsgrænsen nåede jeg til mit nye hjem i den sidste af de seks stater i New England. Velkommen til Vermont.

Da jeg forlod Blåbær Ben i skoven i Maine, sagde jeg, at jeg på jagt efter endnu en Ben. Da jeg sagde det, talte jeg om Ben fra Ben & Jerry.

Spoiler: Jeg fandt ham ikke, men jeg mødte en anden vermonter, der rent faktisk har mødt Ben & Jerry. Han hedder sjovt nok også Ben, så vi kalder ham ”Vermont Ben”.

VERMONT BEN

Mens jeg redigerer denne episode, er jeg i Panamá, og helt tilfældigt møder jeg Vermont Ben i finialen i en pool turnering på det hostel, jeg bor på. Hvor tilfældigt er det lige at møde ham netop i denne uge. Det er som om universets ”law of attraction” arbejder på overtid. Her sidder jeg og arbejder på en episode og ærgrer mig over, at jeg ikke havde fået optaget nok samtaler med de lokale fra Vermont – og så dukker Ben lige op.

“Jeg er 19 år gammel, og har boet I Vermont hele mit liv. Det er virkelig et smukt sted med nogle fantastiske mennesker. Der er masser af ting at lave: Det er et sted, hvor der er mulighed for mange udendørsaktiviteter og der er masser af frisk luft. Jeg står på ski, kører mountain-bike, og laver en masse aktiviteter på den store sø. De fleste fra Vermont er glade for at lave ting i naturen, de er meget aktive og i det hele taget er det en stat, der er god at bo i – specielt for børnefamilier. Nok en af grundene til at så mange flytter hertil hvert år”.

Ben kalder sig selv for en ”stolt vermonter”, så jeg besluttede mig for at udfordre hans viden om sin hjemstat – og han bestod prøven. Her er et par af de facts om Vermont som Vermont Ben allerede vidste:

FAKTA OM VERMONT

Vermonts navn kommer fra de franske ord ”vert” og ”mont”, som oversættes til ”grønne bjerge”. Staten har også kælenavnet: The Green Mountain State.

• Vermont er den største producer af ahornsirup. De producerer næsten 2 millioner liter om året.
• Med et befolkningstal på 7.787 er Montpelier den mindste hovedstad i en stat i USA.
• Der er i det hele taget ikke mange mennesker i Vermont. Kun omkring 645.000. Den eneste amerikanske stat, der er mindre, er Wyoming.
• Mange siger for sjov, at Vermont har flere køer end mennesker. Det er ikke helt rigtigt, men de har en ko for hver 3,8 mennesker, hvilket gør dem til den stat med flest køer pr. person.
• Montpelier er den eneste hovedstad i USA uden en McDonald’s. Og de har ingen reklameskilte langs med deres veje. Meget u-amerikansk, hvis du spørger mig.

HIKING PÅ MOUNT WASHINGTON

Min skønne Airbnb i Vermont er i gå-afstand til grænsen til New Hampshire, og hver gang jeg skulle handle, foregik det i en anden stat.

Dagen efter, jeg ankom besluttede jeg mig for at se noget natur i New Hampshire. Iført mine bedste vandresko tog jeg på et hike på Mount Washington. Det er det højeste punkt i det nordøstlige USA og er næsten 2 km højt. Og det er det mest imponerende bjerg øst for Mississippi floden.

Efter min forskrækkelse med mit forhøjede blodtryk, fik jeg besked på at få pulsen op. Jeg startede dagen med en lille løbetur og min vandretur i det bakkede terræn fik også blodet til at pumpe hurtigere.

Der er et lille tog, der kan tage dig op på toppen af bjerget. Banen hedder Mount Washington Cog Railway og det er verdens første bane af sin type – og den eneste, der stadig kører i Nordamerika. Med en gennemsnits-stigning på 25% (nogle steder helt op til 38%) er det også den næst-stejleste i verden. Der er syv biodiesel lokomotiver, der skubber togvognene, men de har stadig et par 100-år-gamle ikoniske damplokomotiver.

Banen er i hjertet af de majestætiske White Mountains og selve køreturen derop langs med Base Station Road er utrolig smuk. Hvert eneste lille sving er et nyt Instagram øjeblik. Et af de steder, man især bør stoppe ved er Upper Falls. Her er der et imponerende vandfald ved en klippevæg og nederst et vandhul, der er et populært sted at tage en dukkert.

Det er også værd at holde øjnene åbne efter dyreliv. Det er almindeligt at se både elge og bjørne fra Base Station Road.

BURLINGTON, VERMONT

Efter min skønne vandretur i bjergene tog jeg tilbage til min Airbnb og fik lavet lidt arbejde, inden jeg den næste morgen tog videre til mig sidste stop i Vermont – Burlington.

Som jeg talte med Vermont Ben om tidligere, så er Burlington den mest befolkede by i staten med 42.000 indbyggere. Det er den mindst befolkede største by i en amerikansk stat. Hvis du er forvirret, så fortvivl ikke – det var jeg også. Lad mig prøve at forklare det på en anden måde:

Hvis du har en liste over de største byer i hver af de 50 amerikanske stater ville Burlington være på listen. Men på den samme liste ville den samtidig være den mindste af disse. Hmmm… jeg ved ikke om det gav mere mening. Den ligger bare 72 km fra grænsen til Canada og bare 151 km fra Montreal.

BEN & JERRYS ORIGINALE IS-FABRIK

Omkring en halv times kørsel fra Burlington ligger Waterbury, hvor is-hippierne Ben & Jerry byggede deres første fabrik tilbage i 1985. De har flere fabrikker rundt omkring i verden, men producerer stadig omkring 350.000 bøtter is her – hver dag. Mums.

Jeg var på besøg og følte mig som et barn i en is-butik. Det er et firma med en anderledes marketing og en masse humor. Selv på den lille gåtur fra parkeringspladsen til fabrikken, er der noget at grine af: En kirkegård, de kalder Flavor Graveyard. Her hyldes de smagsvarianter, som viste sig ikke at sælge og som derfor er udgået af produktionen. #RIP

Kirkegården er fyldt med gravsten til hver af de ”faldne smagsvarianter” og hver af dem med et lille digt. Her er et par eksempler:

RIP Sugarplum

It swirled in our heads
It danced in our dreams
It proved not to be though
The best of ice creams

1989-1990

And this:

RIP Tennessee Mud

The bottle is empty
The cup and the glass
The mud with Jack Daniels
Was not meant to last

1988-1989

Herefter tog jeg på en rundtur på fabrikken og fik endda lov til at smage et par helt nye smagsvarianter.

Endnu en lille sjov ting om Ben & Jerry. De donerer deres is-affald til lokale bønder i Vermont, som bruger det til at fodre svin med. Undtagen Mint Oreo – tilsyneladende ka’ svinene ikke li’ den.

Jeg mødte ikke Ben & Jerry, men min nye ven, Vermont Ben har rent faktisk spillet golf med enten Ben eller Jerry… han kunne ikke helt huske hvem af is-guruerne, han havde mødt. ”Jeg mødte en af dem på golfbanen, og de er begge et par seje og afslappede fyre. Jeg har talt med dem før i forbindelse med foredrag, de har holdt. De er meget sociale og politisk aktive. De er ”meget Vermont”: Super afslappede hippier, som er nemme at snakke med”, siger Vermont Ben.

AMERIKANERNES SØDE TAND

Efter min rundtur var overstået gik jeg udenfor, hvor de var begyndt at regne. Og i den forbindelse kunne jeg konstatere noget, som undrer mig ved amerikanerne. Selvom det væltede ned, var der en lang kø med folk, der stod i kø i den silende regn for at få lov til at købe en is. Tilsyneladende har de ikke noget imod at stå i kø i 45 minutter for at få noget sødt.

Det er noget, jeg har oplevet før i USA. For eksempel da jeg var i Boston, så jeg lange køer på gaden til en berømt kagebutik. Og her i Vermont står de gerne i kø for at få noget is – som ellers kan købes uden kø på en hvilken som helst tankstation i nærheden.

En anden ting, der får mig til at klø mig selv i nakken er, hvorfor Ben & Jerry ikke åbner en større butik – eller flere. De har jo masser af plads på det store fabriksområde. Måske er det en del af oplevelsen, at man skal stå i kø i lang tid.

Jeg blev nødt til at undersøge det nærmere, så jeg gik ud i regnen for at tale med et par af de våde mennesker i køen.

”Øh, den er berømt”, sagde én. ”Det er et gratis brusebad”, sagde en anden. ”Vi har allerede stået her længe, og vi er næsten fremme”, sagde en tredje, der var gennemblødt, da jeg stak mikrofonen op i hendes hoved. #OnlyInAmerica.

Det var alt fra New England. Når du hører fra mig igen, er jeg på vej nordpå for at gen-besøge en lille del af Canada. Og det glæder jeg mig meget til.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Den næste morgen blev jeg stoppet af politiet for at køre for hurtigt. Det var ikke mit stolteste øjeblik, så jeg protesterede ikke. Kun da han også ville give Davina en bøde for at have ladet mig køre i hendes bil uden kørekort. Jeg havde et gyldigt kørekort, men politimanden havde aldrig set et dansk kørekort før.

Hvad der herefter skete kan du høre i denne episode.
God fornøjelse.  

In this episode we’re going to visit a small country in South America. I’m on my way from Buenos Aires in Argentina with a small group of nomad friends that I’ve gotten to know from the Nomad Cruise.

We’re going to be spending a few days in Montevideo and then the others are going back to Buenos Aires, but I’m staying a few days longer because I have an interesting appointment in the countryside. Something I’m also going to share with you here on the podcast.

FACTS ABOUT URUGUAY

HOW BIG AND HOW MANY PEOPLE?

Around 3.5 million people live in Uruguay. With 181,000 km2 (69,000 square miles) Uruguay is the second-smallest country, and the smallest Spanish speaking country in South America. Montevideo is the capital andwith 1.7 million people, the country's largest city. 

WHERE IS IT?

It shares borders with Argentina to the west and southwest and Brazil to the north and northeast. And then it’s bordering the Atlantic Ocean to the southeast and the river we’re crossing, Río de la Plata to the south.

A MAINLY FLAT COUNTRY

Much of the country consists of gently rolling land only a few hundred feet above sea level. Uruguay's highest point is Mount Cathedral at 514 meters (1,685 feet).

RELIGION

The majority of the population 58% of Uruguayans define themselves as Christian (47% Roman Catholic, 11% Protestant), and approximately 40% of the population says they have no religion. In the capital of Montevideo there’s also a small community of Jews.

Church and state are officially separated more than a hundred years, since 1916. Religious discrimination is punishable by law, and the government generally respects people's religious freedom.

DEMOCRATIC AND TOLERANT

Uruguay is a democracy and ranks high on global measures of personal rights, tolerance, and inclusion issues, including its acceptance of the LGBTQ community. Actually, being gay was legalized all the way backin 1934. The country has legalized cannabis, same-sex marriage, and abortion.

EAT MORE BEEF THAN ANYONE

We know that Argentineans love their beef, but Uruguay consume the most beef per person in the whole world.

URUGUAY HAS THE LONGEST NATIONAL ANTHEM IN THE WORLD

When Uruguay achieved their independence in 1828, they needed a national anthem. The poet Francisco Esteban Acuña de Figueroa offered to write one. The anthem originally had 11 verses but since many of them were rather rude about their previous colonizers Spain, Portugal and Brazil, only the chorus and first verse are now sung. But even so, it’s almost five minutes long, making it the longest national anthem music in the world. 

URUGUAY HOSTED THE 1ST WORLD CUP EVER

Like many South American countries, football (what you call soccer in the USA) is the most popular sport in Uruguay. The first-ever World Cup tournament was hosted in Uruguay in 1930. This actually came about after football was dropped from the Olympics program – after Uruguay had won gold medals back-to-back in Paris in 1924 and Amsterdam in 1928.

And they also won the first World Cup and won again in 1950 – which was especially a big deal as that time they beat the favorites Brazil in Brazil.

URUGUAY’S ELECTRICITY COMES FROM RENEWABLE SOURCES

One of the most amazing things about Uruguay is how eco-friendly it is, particularly when it comes to energy production. In 2020 it was estimated that between 98-100% of Uruguay's electricity was generated through renewable sources – wind and water (hydropower) and a bit of solar and biomass energy.

What's even more impressive is that it took less than 10 years for Uruguay to get to this point, and costs are lower. I hope more countries in the world can take pointers from Uruguay.

THE FLAG

Their national flag consisting of five white and four blue horizontal stripes and in the upper left corner on white background there is a sun with a face – “The Sun of May.” The Sun is a national emblem for Uruguay – andalso the national emblem of Argentina, and they also have it in their flag. This sun symbolizes a god that was worshipped by the Inca Empire – the Incan sun god Inti.

FREE WALKING TOUR OF THE OLD MONTEVIDEO

We joined a ”Free Walking Tour” through “Ciudad Vieja”. On our 2.30 hours walk through the Old City of the capital Montevideo, our tour guide Rodrigo shared a lot about Montevideo´s culture, society, and history.

The original fortifications are gone here in Ciudad Vieja, but there are churches and mansions dating back to the 18th century surrounded by narrow cobbled streets. After having been neglected for decades, dozens of buildings have been restored and now they house smart cafes, hotels, hostels, restaurants, and boutiques. Other buildings are still crying out for some tender loving care.

We start the tour at Plaza Independencia, where there’s also a big palace: Palacio Salvo. Rising 105 metres, it’s the most eye-catching sight on Montevideo's largest square, and when it was unveiled in 1928, this “skyscraper” was the tallest building in South America.

And you can actually rent an apartment. Wouldn’t that be cool?

At the plaza's core, there is a statue of Uruguayan independence hero, Jose Artigas. He is considered a national hero in Uruguay, sometimes referred to as "the father of Uruguayan nationhood". His mausoleum below street level.

A LOOK IN THE HISTORY BOOK

As Rodrigo is talking about history here at the Independence Square, let’s have a look in the history book…

Uruguay had long been inhabited by indigenous people who would hunt, gather, and fish. Europeans discovered the country in 1516, and it was settled by the Portuguese in 1680. But in 1726, the Spanish took control and founded Montevideo and only a few indigenous people remained.

The Uruguayans fought to resist complete takeover from Argentina and Brazil – and in 1828, a treaty proclaimed Uruguay as a separate state and buffer between the two countries. Two years later in 1830 they got their first constitution.

They had a civil war from the mid-1800s to until stability was finally achieved in 1905 when one of the sides (the Colorado’s) were elected to power.

Uruguay suffered the effects of the Great Depression but had an economic boom during World War II and the Korean War. They were able to sell wool, meat, and other animal products to European countries and the U.S.

But the end of the wars brought a slump for the Uruguayan economy and political instability that lasted into the late 1900s.

New leadership would eventually bring about economic growth and more job opportunities that continue through present day.

URUGUAY: THE NEXT BIG THING?

East of Plaza Independencia, you'll find the busy Avenida 18 de Julio shopping strip. And that’s where we’re going for lunch and a cool beer after the tour with Rodrigo.

Montevideo is not something that is high on many people’s bucket list. But things are changing – and I can see why. The city is emerging as one of the continent's coolest capitals, famous for its architecture, old quarters and thriving cultural scene.

It’s only a short 45-minute flight from Buenos Aires, the capital of Argentina. But you should consider doing like we did – riding the ferry across the Rio de la Plata.

Most of Montevideo's residents are descendants of Spanish and Italian immigrants, giving the city a strong European feel. 

If you get there and have time for it, you should also take a walk on La Rambla, Montevideo's 22-kilometre waterfront esplanade. We were only there for a few minutes because we went to prison.

THE WEATHER

In Uruguay, the climate is subtropical, with mild winters (from June to August) and hot summers (from December to March). It’s also quite rainy throughout the year.

In most of the country, the average temperatures are similar to those of the coasts of the Mediterranean Sea in Europe. But here, even the summer is rainy, but don’t worry, this doesn’t reduce the sunshine hours much as it mostly happens because of thunderstorms.

The best time of year to visit Montevideo (if you like warm weather) is from early November to early April.

MODERN ART IN AN OLD PRISON

The Museum is called “Espacio De Arte Contemporaneo” – in English “Contemporary Art Space”. It’s in a part of what was the Miguelete prison building from 1889 to 1986. There's a ton of history in this building. It was modeled after an English prison in Pentonville, England built in 1840. The building itself is absolutely also worth the visit. It’s an easy walk from the old town of Montevideo – Ciudad Vieja.

You find exhibition of all expressions of modern art – some of it so modern, I had a hard time to understand. I enjoy abstract art – I don’t have to see what it is. But some it was on another level and in my opinion just plain weird.

And it might seem like I’m contradicting myself but the weird one of the reasons why I like going to see exhibitions like this. To push myself to see something new even though I don’t really understand what I see. It makes me think.

I HEARD IT THROUGH THE GRAPE WINE

Argentina has Malbec. Uruguay has Tannat. It’s dry, bold red wine, made from grapes brought to Uruguay by a Basque in the late 19th century and the Tannat wine accounts for a third of the country's wine exports.

You find it in many wineries in Uruguay and also here at Pizzorno where I’m meeting Lucio – a young winemaker in his mid-20’s. Three years before my visit to the winery Lucio got a call from Francisco – the fourth generation in the family-owned winery.

My name is Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.

CORRECTION

Before we wrap up this episode, I’d like to say something about the episode I did from the Maasai Village in Kenya.

Because I might have said something wrong in that episode. I received an email from, Esther Ngunjiri:

“Hi, I've read your story on the maasai and I can say you got most of it right but not all maasai are as primitive as you put it. Most maasai bury their dead in graves and have permanent residences, though the young men move their cattle from place to place for pasture.

Another thing you got all wrong is the 40-something lifespan. That’s a pure lie. I live in Kenya and I can assure you they live up to old age, rarely do you find maasai's in hospitals cos they make their own medicine from herbs, honey and sometimes raw animal blood. They live up to old age of 80 or even more. So, what the young guy told you was very true, the kind of concoctions they make boosts their immunity so much that they rarely fall sick.

There were times, not sure if they still do, they used to pierce a bull neck drain a bit of blood mix it with milk and drink it raw.

Esther.”

Thank you, Esther to set me straight. I always try to do my research as good as I can, but sometimes I’m wrong.

In my research, I googled “Life expectancy Maasai” and found several different blogs and websites saying more or less the same. That the average male lives to the age of 42, whilst the women live until the age of just 44.

After I got your email, I looked more into it, and I still haven’t been able to find anywhere where it says, “80 or even more”. I’d like to know where you have those numbers, but you seem like you know something I don’t know.

Anyway, I apologize if I said something wrong. And for all of you listening… please remember that I’m not a journalist or a “truth witness” on anything. I do my best but I’m not always right.

I’m back in the USA after a brief stay in London. In this episode, I’ll be in Montana and Yellowstone National Park – where I get up close with a bunch of buffalos and a big bear. 

I met Stefan Cattarin of Visit Billings and asked him to say a few words about Billings. 

“We are the largest city in the state, we serve about a 500-mile radius as the largest economic hub. We’re a railroad town founded in 1882, and part of that American expansion era, but we’ve since become a progressive cradle in this region.”

It’s not the typical big American city with skyscrapers, but even though it’s not so big, it has a lot of hotels. According to Stefan, they serve around 5,000 room nights with 50 hotels. 

“Montana has a draw. People want to come here, so we get a lot of leisure travel and the location between Denver, Seattle and Minneapolis makes it a natural place to stop.” 

FACTS ABOUT WHERE WE ARE

• With around 100,000 people, Billings is the largest city in Montana and is known for its rich history, diverse culture, and thriving economy.
• Montana is nicknamed "The Treasure State" because of its abundant natural resources, including coal, oil, gold, and silver.
• Billings was once a hub for cowboys and is still known for its rodeo culture, hosting the Montana Fair rodeo each summer.
• Montana is home to more than a million acres of national parks and forests, making it a popular destination for outdoor enthusiasts.
• You can also find the longest undammed river in the lower part of the United States here – the Yellowstone River.
• Montana is one of the largest producers of organic wheat in the United States and is known for its delicious wheat-based products.
• Montana is also known for its thriving arts and music scene, with several venues in Billings hosting live performances and events year-round.
• You have a lot of space here. With only seven people per square mile, Montana is the third least densely populated state in the USA. Only Alaska and Wyoming have fewer people per square mile. 

YELLOWSTONE COUNTY MUSEUM IN A HISTORIC CABIN

I spot a museum as I pick up my rental car at Billings Logan International Airport. It’s called Yellowstone County Museum. It’s placed right on top of the rim, right next to the airport. There’s an amazing view here, but once you head inside the historic cabin and see more than 20,000 artifacts. 

The Yellowstone County Museum has been open to the public since 1956. The entrance is a historical building called “The McCormick Cabin.” It was built as a space for social gatherings by Paul McCormick in 1893 in present-day downtown Billings. The cabin was moved to its current location in 1954 to serve as the Museum’s entrance. Executive Director, Terry Steiner, tells me more:

“Teddy Roosevelt and Buffalo Bill were personal friends of Paul McCormick, and they quite frequently came up to sit down and drink cheap scotch and probably smoke cigars in this cabin.”

They also have a Buffalo there with fur on one side and a skeleton on the other. Or is it a Bison? 

If you’re landing in or flying out of Billings, take time to visit the museum. And it’s free.

AMERICAN ROAD TRIP BEGINS

Now I’m starting my road trip, and when I met Stefan of Visit Billings, I thought he would be the best to ask what I should see.

“Well, you can’t go wrong no matter if you north, south, east, or west. Truly we’re known as Montana’s trailhead, so we’re really that great hub to get you into all the great Montana adventures.” 

After seeing the buffalo at The Yellowstone County Museum, I decided to head south to see real buffalos in Yellowstone National Park. 

DRIVING THROUGH YELLOWSTONE NATIONAL PARK

Yellowstone National Park is one of the most stunning and unique natural wonders in the United States. Spanning across three states, Wyoming, Montana, and Idaho, this massive park covers over 2.2 million acres – that’s almost 9,000 square kilometers and about the size of Puerto Rico or Cyprus. 

It’s home to an incredible array of geysers, hot springs, and other geothermal features. You can also spot a lot of wildlife, including bears, wolves, buffalos, and elk, and it's surrounded by breathtaking and scenic views that are simply awe-inspiring.

The park's history is rich and fascinating, and it was the first national park in the world, established all the way back in 1872. Over the years, it has become a beloved destination for millions of visitors each year.

One of the most awe-inspiring aspects of Yellowstone National Park is its over 10,000 geothermal features, and we, as visitors, can witness the power of these natural wonders as they boil, bubble, and steam in the midst of the rugged wilderness. I’m driving down towards the most famous of these. It’s called Old Faithful – and there’s a reason for that. But we’ll get to that. 

Another fascinating aspect of the park is its diverse wildlife that can be seen roaming freely throughout the park. Visitors can also spot a number of bird species, including eagles, ospreys, and other birds of prey, making it a birdwatcher's paradise.

DON’T GET CLOSE TO THE BEARS

There are signs all over that we should stay at least 100 yards (91 meters) away from wolves and bears. But at a parking lot I saw a bear just a few meters away from a group of people taking pictures. This was crazy dangerous, and a car with some rangers drove up and shouted “move” and “get away” to the people. This was really dangerous, and some of these people could have ended up as bear lunch that day. 

I actually caught this on video, and on theradiovagabond.com, you can see it, hear the car with the rangers approaching – and them shouting “move.” You’ll be shocked to see how close some of them are. Just a few feet away from this huge bear. 

OLD FAITHFUL

One of the most popular attractions in the park is Old Faithful, a geyser that has been erupting for thousands of years. It is one of the most famous geysers in the world and is a major tourist attraction.

Old Faithful gets its name from the fact that it erupts every 90 minutes, making it a reliable and predictable geological feature.

It erupts by sending a column of steam and hot water into the air, reaching heights of up to 185 feet (56 meters). The eruption lasts between 1.5 and 5 minutes, and even though its faithful nature, the interval between eruptions can vary a bit. But they do have a sign saying when the next eruption time is. 

Old Faithful is one of the world's most famous and well-studied geysers and is a symbol of the natural beauty and geological wonder of Yellowstone National Park. It is a must-see destination for anyone visiting the park and is an experience that visitors will never forget.

I’m watching it from a viewing platform, but you can also take a guided tour to learn about the geyser and the surrounding area. The Old Faithful Visitor Education Center is also a popular destination, offering information about the geyser and other geothermal features in the park. I spent some time there and also watched an interesting video in their movie theatre. 

PUT YELLOWSTONE ON YOUR BUCKET LIST

Whether you're an avid hiker, a nature lover, or simply someone who loves to explore new places, Yellowstone National Park is an unforgettable destination that is sure to leave a lasting impression. It’s a true bucket list destination that you won't want to miss.

Overall, Yellowstone National Park is one of the most unique and stunning natural wonders in the United States, and my visit to this incredible park is an experience that I'll never forget. 

DEVIL'S TOWER WITHOUT ALIENS

I have one more experience to share with you. I made my way across the state of Wyoming from west to east to a unique mountain. It’s called Devils Tower, and actually it’s not a mountain. It is a geologic formation, a monolith, and a massive chunk of rock rising out of the prairies like a middle finger flipped at the sky.

The rock itself is like nothing you've ever seen before and truly a sight that takes your breath away, a testament to the raw power of Mother Nature. With the unique flat top, it’s rugged and covered in deep grooves that speak to the millions of years it's been standing here.

As you approach, you can feel the energy of the place, a pulsing beat that hums through the ground and up into your bones, and you can sense that history and mystery as you wander the base.

Devil's Tower became famous after serving as the centerpiece of the 1977 science fiction movie "Close Encounters of the Third Kind." Directed by Steven Spielberg, the film tells the story of a group of people who have encounters with aliensafter seeing strange lights in the sky.

The main character, played by Richard Dreyfuss, creates a copy of the tower in his living room and then is drawn there – even though the government tells people to stay away. 

They didn’t tell me to stay away. Just to stay away with my microphone. I spoke to a ranger telling some interesting stories and asked him if I could record that for the podcast. He said I needed a permit for that and sent me to an office. Here, the manager said that he also wasn’t able to give me that permit. I had to send a special request to the PR department of the Park Service – and then MAYBE, I would get a permit in a few weeks. 

This is America, and very bureaucratic in this way. Getting anyone to repeat what they just said to visitors into a microphone for a podcast is a long and difficult process, and something I experience again and again in this country – and only here. 

But still, I got to admire the unique landscape I remember so well from the movie. In it, the aliens communicate with the humans on the ground through a series of musical tones. And to this day – even though it was just a film – many people visit this place in the hopes of having their own close encounter.

It is one of the most recognizable landmarks in the American West and a protected national monument. It’s a popular destination for rock climbers, hikers, and nature enthusiasts. It is considered sacred by several Native American tribes, who have a long and rich cultural history tied to the site.

So if you ever find yourself in Wyoming, make the pilgrimage to Devil's Tower. Stand in its shadow, feel its power, and be humbled by the sheer force of nature that created this magnificent landmark. And if you’re hoping for an interview, ask a long time in advance. 

AI POEM ABOUT WHAT HAS HAPPENED 

The Radio Vagabond took a trip to Montana's land,
Where cowboys once roamed, wild and bold and grand.
He visited a museum in an old cabin brought,
With artifacts and stories, all worth a second thought.

He spoke with Terry, learned about the past,
Saw a buffalo, or was it a bison at last?
Then off to Yellowstone, where nature did astound,
A bear so close, the thrill made him resound.

The Old Faithful geyser, shooting high in the air,
A sight to behold, a memory so rare.
Days he'll never forget, in this big Western state,
Where the Radio Vagabond, his journey did create.

And then he went to Wyoming, where aliens once took flight,
A special mountain where close encounters took sight.
The Radio Vagabond, on his travels, will roam,
Bringing tales and wonders to his listeners back home.

My name is Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.

Dette er blot en søndags update, så du er klædt på til i morgen, hvor vi er tilbage i Afrika. 

Da jeg forlod dig på denne del af rejsen, var vi i Etiopien og jeg var på vej mod Cape Town, da jeg fik en bekymrende tekstbesked fra min nu pensionerede læge hjemme i Danmark. 

Da det er så længe siden, og du måske har misset den episode, får du den lige igen. Så er du klædt på til i morgen, hvor jeg tager dig med på hospitalet i Cape Town. 

Mens jeg var på Bali blev jeg tilbudt nogle dage i absolut luksus. Det er et sted, der hedder Fivelements Retreat Bali og bliver drevet af den danske direktør John Nielsen.

Se billeder og læs blogindlægget her: https://www.radiovagabond.dk/228-fivelements-bali/

Velkommen tilbage til Radiovagabond og Cape Town. I denne episode skal vi ud at køre – og sludre med Uber chauffører. Og så skal vi besøge District Six Museum.

UBER CHAUFFØRERNE I CAPE TOWN
En ting, jeg har fundet ud af, er, at nogle af de bedste mennesker til at tale om, hvordan det er i en by, er Uber-chauffører. Og i denne episode vil vi gøre netop det.
Mange af Uber-chaufførerne her i Cape Town er fra andre lande. Tre af de fire, jeg taler med her, er fra andre lande: Congo, Malawi og først Philip fra Rwanda. Han har boet her i byen i otte år.
Mange tror at Cape Town er en meget kriminel by, men Philip nævner faktisk som det første, at noget af det bedste ved at bo her er at der ikke er så meget kriminalitet.
”Så længe man er i byen og ikke ude i en township midt om natten, er det ret sikkert”, siger han. Han nævner også at politiet er meget venlige og meget villige til at hjælpe dig, hvis du har brug for det.
”Og så er det en meget smuk by med bjerge og havet”, nævner han.
Min næste chauffør kalder sig selv Han er enig med Philip i at det er en meget fredelig by, men hentyder mest til at den er fredelig i sammenlinet til det borgerkrigshærgede Congo, han kommer fra.
Han flygtede hertil, ikke kun på grund af sin og sin families sikkerhed, men også fordi krigen gjorde det svært at tjene til dagen og vejen.
Her i Cape Town er det nemmere, og han har siden fået to børn. Den ene fylder tre år i dag og den anden er bare en uge gammel.
Så mens hans kone holder børnefødselsdag derhjemme, ligger han og kører mig og andre rundt for at tjene penge.
HØJ HUSLEJE
Jeg spurgte også Philip fra Rwanda, om der er noget dårligt ved at bo her.
Han svarer, at det værste er husleje-priserne som er steget meget. En lille ét-værelses koster 5000 R om måneden (godt 2.000 kr.). For os virker det nok meget billigt, men set i lyset af, hvor lidt lavtlønnede mennesker tjener, er det meget, sige han.

FATTIGDOM OG KRIMINALITET I TOWNSHIPS
Min næste chauffør hedder Facel og er født og opvokset i Cape Town. For ham er det bedste ved at bo her i The Mother City menneskene.
”Borgerne i Cape Town er meget rolige og venlige”, siger han. ”De er ikke så voldelige som f.eks. i Johannesburg. Folk er generelt meget venlige her – selvom der dog er en del kriminalitet i de lokale townships”.
Han begynder så at tale om det område, jeg skal besøge lidt senere.
”Vi havde engang et område, der hed District Six, hvor alle boede sammen side om side. Men fordi regeringen ville have skilt folk ad, begyndte de at flytte folk ud af byen. De blev placeret i forskellige steder i udkanten af Cape Town. Det gjorde, at der var meget fattigdom og arbejdsløshed – og det har medført at mange af de unge har tyet til kriminalitet”, fortæller Facel.

AUDI I EN POLO
Den sidste Uber, jeg kører med i denne episode, er en Volkswagen Polo, men det er en Audi bag rattet. Ja, det er hans rigtige navn, og Audi er fra Malawi.
Han kom hertil for ti år siden, og selvom han nu kører Uber og tjener sine penge her, var det ikke derfor han kom hertil. Det kunne han også have gjort i Malawi, siger han, og tilføjer, at det var mere for at lære noget. For at udvikle sig.
Lige nu er han glad for at bo her, men hans hjerte er stadig i Malawi, og forventer at tage hjem igen på et tidspunkt.

DEN MØRKE HISTORIE OM DISTRICT SIX
District Six var et livligt kvarter i Cape Town, Sydafrika.

Allerede ved århundredeskiftet var det et livligt samfund. Næsten en tiendedel af byen Cape Towns befolkning boede i dette område.

Efter 2. verdenskrig, i den tidligere del af apartheid-tiden, var District Six et pulserende område med hvide, sorte, farvede bo sammen. Der var jøder, hinduer, muslimer. Portugisere, indere, kinesere ... kort sagt alle farver, religioner og folkeslag. Ifølge en af de tidligere beboere talte jeg med, at det var en stor lykkelig familie.
De var det levende bevis på, at det kan lade sig gøre at leve i fred side om side. Og det var ikke noget apartheids-styret var specielt begejstret for.
I dag er der et museum, der fortæller områdets historie. Og her på District Six Museum fik jeg en rundvisning og vi stoppede ved et billede af denne livlige del af Cape Town. Eller rettere to billeder af den samme gade – før og efter.
På det ene billede ser vi en livlig gade med masser af smilende ansigter og på det andet en trist ødemark.
Den 11. februar 1966 erklærede regimet District Six for et område kun for hvide, og de begyndte at fjerne borgerne og jævne området med jorden.
De blev flyttet ud til Cape Flatlands som ligger mindst 20-30 kilometer uden for byen. På det tidspunkt var det midt i midten af ingen og et totalt uudviklet område.
Ikke nok med at de fik meget længere transporttid til og fra arbejde, så betød udflytningen også en ekstra omkostning for dem – uden at de fik mere i løn.
Dem, der ejede deres huse i District Six , fik et tilbud på deres hus. Et tilbud, der lå markant under markedsværdien. Og hvis de nægtede at sælge, ville styret bare tage ejendommen og give dem, hvad de synes, det var værd – hvilket var endnu mindre.
Næsten 70.000 indbyggere i District Six blev fjernet med magt i løbet af de næste 10 år.
Ikke nok med at folk blev flyttet. De rev også samfundene fra hinanden og placerede mennesker individuelt forskellige steder. Så alt, hvad der var baseret på sammenhold, blev også ødelagt. Skoler, sportsklubber, kirker. Alt, der var en del af District Six, blev ødelagt.

SPLITTEDE OGSÅ FAMILIER
Jeg hørte om en familie, hvor faren var farvet – altså en blanding, og moren var sort. De havde tre små børn, der også var sorte.
Så moren og børnene blev flyttet til den bydel, der hedder Langa og faren til et helt andet område. Og de fik ikke lov til at se hinanden. Hvis han ville se sin kone og små børn, måtte han gå til politiet og få en tilladelse, som kun gav ham lov til et par timer hver tredje måned.
En af mændene, der arbejder på District Six Museum, er en tidligere borger i området. Nu er han omkring 65 år og var bare en dreng, da han og hans familie blev fjernet.
Han husker den dag i februar ’66 rigtig godt.
Hans far læste normalt hvert et bogstav i avisen, men den dag, da han så forsiden, smed han den væk med det samme. ”Den ryger ud”, sagde han. ”Jeg tager ingen steder. Over my dead body”.
Han fortæller mig, at en af hans venner havde en far, der hverken kunne forstå eller acceptere, hvad skete.
En af de følgende dage gik han uden at sige noget, og få dage senere fandt de ham hængende fra et træ. Og det var bare et af de mange selvmord i kølvandet på District Six.

I DAG ER DET STADIG EN ØDEMARK
I dag var det meste af det, der dengang var en livlig del af Cape Town med kunst, hjørnebutikker, markeder og mennesker i alle farver, en ødemark.
Nu, efterhånden som byen er vokset, er området en temmelig central i byen, men endnu er der ingen, der bygger på den. At sige, at området er blevet lidt af en varm kartoffel, er en underdrivelse.
BESØG DISTRICT SIX MUSEUM
I District Six-museet er der et stort kort på gulvet over området, som det så ud dengang. Du kan også se en masse af de gamle gadeskilte. De blev givet til museet af nogle af dem, der var med til at køre de bulldozere, der jævnede området med jorden.
District Six Museum er et must at besøge, når du skal til Cape Town.
I den næste episode hører vi også nogle hjerteskærende historier. Denne gang er det fra Florian, en tysker, der har startet og driver et børnehjem i et township-område.

Welcome to Flashback Friday.

Join me in Addis Ababa, Ethiopia, in this episode. I happen to be there when they celebrate the biggest religious event of the year – a celebration called Timkat. 

This one was first released in July 2019.

Det er lidt siden, du har hørt fra mig, og der lod jeg dig hænge med spørgsmålet, om mine dage var talte.

Spoiler: Jeg lever stadig i bedste velgående. Jeg har blot haft travlt.

Og lige nu er jeg på en helt anden tur, som bliver det næste, jeg kommer til at dele med dig, inden vi fortsætter i Afrika. 

Jeg var på stranden her til morgen og lavede denne korte update til dig. 

• Rafael, en columbianer, som flyttede hertil da han var 3 år gammel. 
• Bill, a 34 årig New Yorker, som jeg mødte en morgen, da jeg gik tur ved floden. 
• Cecilie, den danske kunstner, som jeg talte med i den seneste episode. 
• Brian, manden, der opdagede Nora Jones. 
• Musikproduceren Fran.
• Kokken Elias, som er født i Den Dominikanske Republik.

1. Hvad er det bedste ved at bo i New York?
2. Hvad er det værste ved at bo her?
3. Hvis du var enevældig hersker i byen, hvad ville være den første lov du indførte?

Del 2 kommer om et par dage.

Jeg er kommet til Chicago, som er en af de største byer i USA. Selvom jeg kun skal tilbringe få dage her i byen, føler jeg mig rigtig meget hjemme her. 

I denne episode er jeg ved det legendariske Wrigley Fields, hvor jeg møder nogle baseball fans, jeg er ude med min nye Couchsurfing vært, Lee, jeg spiser Chicago-style deep-pan-pizza med min gamle ven Kurt, er gæst på WGN Radio og på besøg hos Kirsten, der er anden-generations dansk invandrer i byen og driver et dansk bageri. 

Ja, der sker meget på 24 minutter i denne episode.

Jeg tilbringer kun et par dage i Singapore, men takket være min nye ven, Tony, så fik jeg rigtig meget ud af dem. Tony tog mig med på en tur rundt i denne fantastiske by. Den første dag tilbragte vi blandt andet i Little India. Vi talte om, hvordan det var at være fra Bali og bo i Singapore, om at spise med fingrene og om ulovligt tyggegummi. 

Næsten ti år efter afslutningen af ​​borgerkrigen har Lonely Planet udnævnt Sri Lanka til det bedste land i verden at besøge i 2019. Og det er her vi er i denne og de næste par episoder.

Jeg tager endnu et lille afbræk fra mine episoder fra Afrika for at bringe dig noget, der skete for nylig. Hvis du ventede på at høre, hvad der skete med mig på hospitalet i Cape Town – og alt andet på sydspidsen af ​​Afrika, så bare rolig. Det vil komme efter episoderne fra Sri Lanka.

Det er mit første besøg i dette land, og det bringer mit ”landeantal” op på 84. Jeg har stadig lang vej til de 193, der er mit mål at besøge.

EN DRØJ NATFLYVNING

På vej ned her, havde jeg et mellemlanding i Doha, Qatar. Turen fra Doha til Colombo var på lidt mere end fem timer. Det var midt om natten fra kl. 1.40 lokal tid – og det var lidt drøjt.

Jeg kunne ikke sove og havde meget lidt plads til at bevæge mig. Delvist fordi ham fyren foran mig knaldede sædet helt ned, så det var et par centimeter foran mit ansigt.

Jeg ved godt, at man har ret til at slå sædet ned; og måske er det bare mig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på personen bag mig. Det er lidt fjollet, men jeg gør det altid meeeeeeget langsomt… centimeter for centimeter. Jeg knalder det ikke bare ned på én gang.

Det gjorde denne fyr. Det største problem var da de serverede middag. Det var umuligt at komme til mit lille bord foran mig. Han slog ikke sædet op igen, før jeg prikkede på ham på skulderen og bad ham gøre det.

Desuden havde jeg smerter i mine ben, mit bryst og især min højre arm og min skulder. Jeg ved ikke hvorfor, men kunne næsten ikke løfte min arm.

Det var drøjt, og jeg sov ikke to minutter den nat.

Jeg fortæller dig dette, så du kan have en fornemmelse af, hvordan jeg havde det, da jeg skulle gennem immigration.

DET TOG LANG TID AT KOMME IGENNEM IMMIGRATION

Det var en af ​​disse typiske lufthavnsimmigrationer med omkring ti forskellige skranke. Du vælger en kø, venter et stykke tid og går op til en medarbejder, når det er din tur. Han eller hun ser på dit pas og visum, skriver lidt på et tastatur og stempler dit pas – og i dette tilfælde sætter også et lille klistermærke i passet. Et klistermærke, som han udskriver på en speciel lille printer.

Jeg valgte en kø, og da jeg kunne se, at køen ved siden af ​​mig var lidt kortere, valgte jeg at hoppe over til den. Det viste sig at være en stor fejl.

Køerne var ikke så lange. Jeg tror, ​​jeg kun ventede ca. 10 minutter, før det var min tur. På dette tidspunkt var klokken 9.40 om morgenen lokal tid.

I optagelserne i podcasten kan du høre på min stemme, at jeg var munter og følte mig godt tilpas på trods af min søvnmangel. Jeg havde en venlig sludder med den smilende medarbejder.

Han gjorde alle de ting, han skulle, og tryk så på "print". Han manglede kun at udskrive det lille klistermærke for at sætte det i mit pas. Men så kom klistermærket ikke ud. Det sad i printeren. Og dét klistermærke var det sidste på rullen, så han ringede efter en fyr til at sætte en ny rulle i.

Jeg måtte vente lidt. Men på dette tidspunkt var jeg stadig helt okay med det. Jeg tænkte, at om jeg venter her eller på bagage, ville være det samme.

Efter at have ventet 10 minutter på teknikeren, forlod han mig for at tage ud for at finde ham. På dette tidspunkt var der næsten andre mennesker, der ventede. Det var bare mig og medarbejderne ved de andre skranker. Mens han var væk, begyndte jeg at snakke med fyren i den næste bås og spurgte, om han havde etiketter i sin printer. Måske kunne jeg få ham til at gøre det for mig, og jeg kunne komme videre. Han sagde, at da det allerede var på den anden computer, kunne han ikke gøre noget.

Et par minutter senere kom min fyr tilbage igen – den tekniske fyr med en ny rulle klistermærker var stadig ingen steder at se.

Syv minutter senere forlader min mand mig igen, og denne gang vender han tilbage med den tekniske fyr. Han er i telefonen, mens han udskifter etiketterne. Klokken er nu 10.02.

Min fyr starter forfra, behandler alt og trykker på print igen. Og igen: intet sker. Han griber fat i mit pas og forlader mig, uden at sige et ord.

Nu er jeg mutters alene ved standen – igen. På det tidspunkt er jeg den eneste person der. Jeg er træt, og der er ikke noget sted jeg kan sætte mig.

Mens jeg venter her, kommer en mand rundt til alle skrankerne og indsamler de mange indvandringssedler. Sedler, som folk har udfyldt i flyet.

Jeg bemærker, at han også tager min seddel, og jeg siger til ham, at han måske lige skal lade den blive liggende, hvis de får brug for den. Og gudskelov gjorde jeg; det har vi brug for senere.

Ti minutter senere kommer min fyr tilbage, tager den lille smule seddel og beder mig om at følge efter ham. De har brug for referencenummeret for mit visum. Det nummer, han allerede indtastede på sin computer.

Jeg følger ham til et lille kontor ude bagved. Her sidder en overordnet tolder bag en computer og ser meget vigtig ud. Han kigger på visum-referencenummeret, mit pas og indvandringssedlen. Der er et eller andet helt galt.

På vejen tilbage forklarer min fyr, hvad der er sket: Da han indtastede mine oplysninger, havde han kun x-antal minutter til at udskrive etiketten. Hvis han venter for længe, ​​ville systemet sige, at mit visum var udløbet; og det var præcis, hvad der skete, da vi ventede på den tekniske fyr med nye labels.

På dette tidspunkt var klokken 10.30 - femogfyrre minutter efter jeg kom til immigrationsskranken, og jeg bar begyndt, at tænke på, om min kuffert mon stadig ville være på båndet når jeg kom ud. Foran mig var der en skærm, der indtil lige før havde sagt, at bagagen fra flyet fra Doha ville være på baggagebånd nummer 3. Nu stod dette der ikke længere.

Desuden vidste jeg, at Sri Lanka Tourism også havde en chauffør, der ventede på mig. Ville han stadig være der, når jeg endelig var kommet ud?

Tilbage ved tælleren begyndte jeg igen og tryk på, "udskriv" igen. Og de sker stadig ikke noget. Han forlader igen.

På det tidspunkt var jeg løbet tør for tålmodighed. Det var ikke sjovt længere. Så da jeg omsider får mit stempel kl. 10.50, var det en stor lettelse.

Jeg skyndte mig ud til baggagebåndet i håb om at finde min kuffert. Den er ikke mere på båndet, men gudskelov, jeg finder den. Den lå bare kastet på gulvet ved siden af ​​bæltet.

Ude i terminalen fandt jeg hurtigt kontoret til Sri Lanka Tourism, hvor jeg skulle møde chaufføren. Her bliver jeg mødt af to smilende kvinder, der hængte en blomsterhalsbånd omkring min hals og stillede op til fotografering.

EN VÆG AF VARME

Da jeg gik ud af den klima-kontrollerede ankomsthal bliver jeg ramt af en væg af varme. Jeg var iført jeans, en langærmet skjorte og min jakke over armen. Det var mega-varmt – omkring 33° C, og jeg svedte som et svin, da jeg gik til bilen med den chauffør, de havde sendt for at hente mig. Jeg glædede mig til at komme til hotellet for at tage et bad og tage noget let på. Og måske lige ligge ned en time.

Jeg er her for at udforske landet med en lille gruppe andre influencere, og i de næste ti dage kommer vi til at bo på seks forskellige fantastiske hoteller rundt omkring på øen.

Det første er Cinnamon Lakeside, et 5-stjernet hotel i Colombo, hovedstaden på Sri Lanka.

COLOMBO ER EN MEGET INTERESSANT BY

Der bor 5,6 millioner mennesker i “Stor-Colombo”, altså præcis det samme som i hele Danmark. I selve byen bor der ca. 750.000 mennesker.

I øvrigt er det lidt sjovt at hele landet bare er lidt større end Danmark, men med næsten fire gange så mange mennesker. Sri Lanka har en befolkning på i alt 22 millioner

Colombo er en fascinerende by. Blandingen af ​​øst og vest – og fortid og nutiden gør det til en interessant by. 

Det er kun ca. 45 km syd for landets eneste internationale lufthavn, men trafikken kan blive ret vanvittig her, så afhængigt af tidspunktet på dagen kan det tage op til tre timer at komme dertil. 

Og det er her i Colombo, vi begynder oplevelserne.

ROYAL COLOMBO GOLFKLUB

Efter at have checket ind på Cinnamon Lakeside, var der ikke tid til hverken et langt bad eller en lur. Jeg måtte skynde mig nedenunder for at møde gruppen et kvarter senere. Vi skulle frokost og en lille gåtur rundt i Colombo.

Vores første stop er på Royal Colombo Golf Club. Efter frokost i golfklubbens restaurant hoppede jeg om bord i en golfvogn med deres ”Director of Golf Operations”. Hans navn er Pheroze Billimoria, men han kalder sig (heldigvis) bare Billy

Royal Colombo Golf Club er et historisk sted, der blev startet for næsten 140 år siden i 1880. Det er en klub med medlemmer, men turister kan pay & play.

Det er ret specielt at finde sådan et så stort grønt område her midt i byen. Billy viser mig blandt andet et kæmpe træ og fortæller mig også, at de også har noget helt unikt: en jernbane, der løber gennem banen. Det er dog kun omkring fire gange om dagen, at der kommer et tog, men stadig temmelig specielt. Da vi kommer til jernbanesporet på udkanten af ​​golfbanen, kommer et tog tilfældigvis forbi.

TO MILLIONER MENNESKER TAGER TOGET HVER DAG

Senere samme dag ser vi flere tog, da vi besøger Colombo Fort jernbanestation. Det er Colombos hovedbanegård. Den blev åbnet i 1917 som en ny centralstation for Colombo og blev bygget på genvundet land, hvor Beira-søen plejede at være.

Stationen betjenes af Sri Lanka Railways, og mange intercity- og pendeltog kommer her igennem. Omkring 2 millioner mennesker bruger toget i Colombo hver eneste dag.

PETTAH BAZAAR OMRÅDET

Colombo er opdelt i distrikter, og vi går en tur i “Colombo 11” – Pettah-basarområdet.

Jeg bemærker, at en gade har butikker, der kun sælger tasker, og en anden kun med elektroniske butikker. En af de lokale srilankanske guider, Reuter, fortæller mig, at det er ganske almindeligt her. Folk vil vide at de skal gå til ”taske-gaden”, hvis de har brug for en taske, og ”elektronik-gaden”, hvis de skal bruge en elektronisk dims.

Dette er bare så anderledes end, hvad vi er vant til i den vestlige verden.

Første gang jeg så, at det var endnu mere tosset. Det var i Teheran, Iran og her var der en gade med butikker, der kun sælger brudekjoler, en gade med ene butikker, der solgte lysekroner, én med kørestole og den mest interessante gade: En hel gade med kun butikker, der solgte gamle pladespillere. Og husk, det var ikke kun var en butik. Det var en hel gade fuld af dem. Hvordan de alle kan skabe en omsætning og overleve, fatter jeg ikke.

DE FLESTE SRI LANKANANERE ER BUDDISTER

Vi afslutter eftermiddagens gåtur i et smukt buddhistisk tempel. Da vi ankommer går vi ind i det første rum hvor vi ser den største Buddha-statue. Her er folk der knæler og tilbeder statuen, og så er der nogle mænd, der spiller traditionel musik.

Men dette er ikke det eneste rum i templet og Reuter forklarer, hvordan buddhister går fra rum til rum.

Der er forskellige religioner på Sri Lanka: Cirka 18% er hinduer, 7% muslimer, også 7% er kristne, men den største religion er buddhisme. Omkring 69% af Srilankanerne er buddhister.

MEGET MERE AT KOMMER FRA SRI LANKA

Det er alt fra den første dag her på Sri Lanka, men der kommer meget mere her fra.

I den næste episode tager vi til et spa / massør / hotel / hospital / sund madsted / naturmedicin producent og meget mere - på et sted. Det kaldes Siddhalepa Ayurveda, og det er et meget interessant sted. Her får jeg en massage, der muligvis hjælper på min smertefulde skulder.

I næste episode taler jeg også med Formanden for Sri Lanka Tourism – blandt andet om, hvordan terrorangrebet i april 2019 påvirkede landet, dets befolkning og turisme.

Og så vil du høre mig old-school rappe på toppen af en hop-on-hop-off tour bus.

DISCLAIMER 

Dette er en sponsoreret presserejse. Sri Lanka Turisme har inviteret mig på en ti-dages tur til at udforske landet, men alt jeg siger i denne episode er min egen mening.

Se mere på srilanka.travel.

ET EKSEMPEL PÅ HVORDAN HOTELS25.DK FUNGERER

Overnatninger i Sri Lanka er faktisk meget rimeligt sammenlignet med vestlige priser, men priserne på det samme værelse kan stadig variere meget afhængigt af, hvor du søger. 

For at illustrere, hvordan Hotels25.dk lavede jeg en søgning efter Cinnamon Lakeside. 

Jeg får forskellige priser fra forskellige hotelsøgesider. Jeg får resultater fra otte websteder: Agoda, Getaroom, Aroma, Expedia, Hotels.com, Prestigia, DTF Travel og noget, der hedder Scoosh. Har du nogensinde hørt om Scoosh? Forestil dig, at Scooch.com havde den bedste pris. Ville du så have fundet det?

Priserne i min søgning varierer fra 501 kr. til 773 kr.; og det er det præcis samme værelse: et dobbeltværelse med morgenmad inkluderet.

I dette tilfælde var det bedste tilbud fra Agoda, men det varierer fra søgning til søgning. Det er derfor Hotels25.dk er sådan et fremragende værktøj for en rejsende.

Du kunne jo selv søge sætte dig til at søge alle otte søgesider en efter en (og husk nu Scoosh). Men det tager tid, så hvorfor ville du, når du har en hjemmeside ved hånden for at gøre det for dig. 

Prøv det, og spar både tid og penge.

Klik på dette link for at søge til Cinnamon Lakeside, så du kan se selv. 

LINKS: 

Sri Lanka Tourism

Royal Colombo Golf Club

Radiovagabond er produceret af Radioguru.

Sponsor Hotels25.dk 

Se rigtig mange billeder på Radiovagabond.dk  

Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Join me in this VAGABOND SHORT episode, where I take you on a quick tour of New York City, offering my top recommendations for must-see and must-do experiences in the city. 

1. Times Square - The Neon Wonderland: Immerse yourself in the vibrant chaos of Times Square, where neon lights guide you through a kaleidoscope of colours and energy.

2. Central Park - Nature in the Concrete Jungle: Escape the hustle and bustle of the city with a stroll through Central Park, a serene oasis amidst skyscrapers.

3. Statue of Liberty - Lady Liberty's Grand Welcome: Visit the iconic Statue of Liberty, a symbol of freedom and democracy, standing tall in New York Harbour.

4. One World Trade Center and 9/11 Ground Zero Museum - Standing Tall in Remembrance: Stand in awe at One World Trade Center and honour the lives lost at the 9/11 Ground Zero Museum, symbols of resilience and remembrance.

5. Broadway - Where Every Moment is a Stage: Experience the magic of Broadway, where the city's heartbeat has a musical rhythm, and every emotion is felt.

6. Explore MoMA, the Heartbeat of New York's Creativity. Give your soul a treat and dive into the art that has shaped the world.

7. Chinatown and Little Italy - A Culinary Carnival: Indulge in a culinary adventure in Chinatown and Little Italy, where cultures collide and taste buds embark on a global journey.

For more background information on the top tourist attractions in New York City, I recommend checking out the following resources:

Times Square

Central Park

Statue of Liberty

One World Trade Center

9/11 Ground Zero Museum

Broadway

MoMA – The Museum of Modern Art

Chinatown NYC

Little Italy NYC

These links lead to official and informative websites where you can learn more about each attraction's history, significance, and visitor information. Let us know your favourite NYC spots in the comments below!

Stay adventurous and keep exploring with The Radio Vagabond.

I denne sidste episode fra Toronto taler jeg med fem lokale om hvad det bedste og det værste ved at bo i Toronto er. 

Welcome to Flashback Friday.

Join me in this episode of The Radio Vagabond, where I visit Hoi An and Ho Chi Minh City in Vietnam and celebrate The Year of The Rooster.

This one was first released in June 2017.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Denne episode, som er fra Jeju Island i Sydkorea er optaget i marts 2017.

EPISODE LINK:

https://www.radiovagabond.dk/066-sydkorea/

ABONNÉR:
Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.
Apple Podcast  
Spotify 

Google Podcast  

Send en talebesked eller udfyld formularen. 

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Hvis du er gået glip af disse episoder den første gang, de var ude, er dette en god måde at få fyldt lidt huller ud i min rejse.

Denne episode, som er fra Etiopien og er optaget i januar 2018.

EPISODE LINK:
https://www.radiovagabond.dk/175-etiopien/

ABONNÉR:
Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.
Apple Podcast  
Spotify 

Google Podcast  

Send en talebesked eller udfyld formularen. 

Welcome to Flashback Friday.

Join me in this episode of The Radio Vagabond, where I shared my journey in Luang Prabang, Laos and how I visited the UXO Center, which tells the heartbreaking story of the unexploded bombs from The Vietnam War. 

This one was first released in May 2017.

Bringer verden til masserne

I dag møder vi manden bag YouTube kanalen "Geography Now". Det er en sjov og vildt informativ kanal for alle, der gerne vil lære noget om lande rundt omkring i verden.

Kanalen er kæmpestor og har mere en 3 millioner subscribere og mere end 400 millioner visninger.

Hver episode af "Geography Now" fokuserer på et specifikt land, og går i dybden med dets kultur, historie, geografi og forhold til andre lande. Paul startede med Afghanistan og er tæt på at nå det sidste land Zimbabwe.

Gør geografi-undervisning sjov og tilgængelig for alle

Noget af det, der gør "Geography Now" anderledes end andre kanaler, der lærer om geografi, er den nærværende og underholdende stil. Pauls begejstring for geografi skinner igennem og smitter os, der sidder på den anden side af skærmen. Han præsenterer kompleks information på en måde, der drager os ind og er let at forstå. Han bruger humor og referencer til popkultur, hvilket er med til at gøre kanalen et hit for følgere i alle aldre.

Ud over lande-episoderne i ”Geography Now”, kan man også se en masse bonusepisoder med forskellige emner. Om mad, historie, kort og flag. Her dykker Paul og hans team mere i dybden.

Alt i alt er "Geography Now" en fantastisk kanal for alle, der vil lære noget om spændende ting om alle lande i verden.

Uanset om man er studerende, lærer eller bare en, der er lidt af en geografi-nørd som mig, så har kanalen meget at byde på.

Fremtiden for Paul Barbado

Paul er tæt på at lave videoen for det sidste land, Zimbabwe, og han fortæller, at han så vil til at rejse mere og se verden.

”Helt ærlig, så vil jeg tage en pause. Jeg har snakket om verden i omkring otte år, og det vil nok være ni-ti år inden jeg er færdig. Ja, jeg vil tage en pause og se verden. Jeg har snakket om den så længe, så nu er det på tide, at jeg rent faktisk ser den.”

Han fortæller også, at han nok vil til at lave rejsevideoer fra sine ture. Og jeg har på fornemmelsen, at han er allerede tyvstartet. Han laver nu en serie på kanalen, som han kalder ”GEO GO”, og siden jeg mødte ham, har han faktisk lavet en video fra Armenien. Også disse videoer er fantastiske.

E-mail fra en lytter

Denne kommer fra spanske Berte, som ville fortælle mig, at hun og hendes kæreste blev inspireret af mine episoder fra Cape Town og Garden Route. Hun skriver:

Hej Palle,

Spørg mig ikke, hvordan vi fandt din podcast, men vi gjorde det i tide inden vi (min kæreste og jeg) var ved at afslutte et to måneders ophold i Cape Town, hvor vi arbejdede og udforskede byen og omgivelserne, inden vi tog på en tredages køretur fra Cape Town til Port Elizabeth og tilbage.

Jeg vil bare fortælle dig, at jeg ELSKER din podcast og det var en ren "copy-paste" af din tur med tonsvis af oplevelser i de seneste 2,5 måned.

Jeg vil blive glad for at høre fra dig.

Hav en fortsat god dag,

Berte

Mange tak Berte. Fedt at høre fra dig og jeg er glad for at I blev inspireret.

Hvis du også vil sende mig en e-mail, så må du meget gerne. Gå til Radiovagabond.dk/kontakt og se, hvordan du gør.

Næste episode fra Armenien

Vi har en enkelt episode mere fra Armenien, som kommer om et par dage. Og den er med en helt ekstraordinær rejsende. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen af de andre gæster ved at sige, at jeg har gemt den bedste til sidst. Faktisk er jeg sikker på, at de alle vil være enige med mig.

Tony Giles er meget berejst – han har været i 128 FN-Nationer, da jeg mødte ham i oktober. Men det er ikke det, der gør ham speciel. Han er 100% blind og 80% døv på begge ører. Det er dog ikke noget, der stopper ham i at se verden, mens han rejser alene.

Hør hvad han får ud af det og om, hvordan det i det hele taget er muligt. Det er en vild historie.

Mit navn er Palle Bo. Vi ses.

Mens jeg var tilbage i Hong Kong for at få lavet visum til Kina blev jeg inviteret på besøg hos Phil Whelan på Radio 3. Vi fik en snak om min passion radio og om livet som digital nomade.

Her er hele interviewet. 

Velkommen til Flashback fredag.

Tag med når jeg besøger er besøger et børnehjem i Nicaragua

Denne episode blev udgivet første gang i august 2018.

Tag med til Montreal, hvor jeg lejer en cykel og kører rundt i den smukke gamle bydel ved floden. Her møder jeg en aboriginer – en efterkommer af den oprindelige befolkning i Canada.

Denne episode blev udgivet for første gang i januar, 2018.

Velkommen tilbage til helt nye Radiovagabond episoder. Jeg håber, du har nydt de daglige flashback-episoder, jeg har givet dig i august, men ny er vi på nippet til at starte Sæson 7; og den bliver anderledes end tidligere, hvor vi har fokuseret på ét kontinent.

De næste fire måneder tager jeg dig med kloden rundt. Vi skal til Andorra, Bali, Brasilien, Chile, Dominica og Saint Lucia i Caribien, El Salvador, Guatemala, Jordan, Uruguay, et par steder I USA, og vi starter St. Croix – en af de tidligere Jomfruøer i Dansk Vestindien.

Som altid får du rejse-episoder om onsdagen og så kommer der også en del interview-episoder i weekenden.

Og vi starter med et interview. I dag kan du møde Siobhan Farr, som jeg skal dele kahyt med på et krydstogt gennem Caribien. Hun er, hvad hun selv kalder “spark originator” – eller grundlægger af en konference og et community, der hedder Digital Nomads Beyond 50.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com 

I denne uge har jeg tre episoder til dig fra øen Antigua i landet Antigua and Barbuda. Et sandt caribisk paradis.

Jeg er blevet inviteret på en tur med omkring 40 andre ”content creators”. Der er nogen af verdens bedste rejsebloggere, YouTubere, Instagrammere og så er vi to podcastere.

Vi flyver med Virgin Atlantic, direkte fra London Gatwick.

Antigua and Barbuda er en østat i Caribien, bestående af de to øer Antigua og Barbuda – og et par mindre øer imellem det caribiske hav og Atlanterhavet.

Befolkningstallet er omkring 80.000 og hovedstaden og den største havn og by er St. John’s på Antigua. 

Øerne blev opdaget af Christoffer Columbus i 1493. De første europæere som bosatte sig på øen var spaniere og franskmænd, men da de manglede ferskvand forlod de snart øen. Antigua kom under britisk kontrol i 1632 og Barbuda i 1678. Der blev der blandt andet dyrket tobak og ingefær på øen – med slaver hentet fra Afrika. Efter 349 år som en britisk koloni, blev Antigua and Barbuda erklæret uafhængige i 1981. Landet er stadig en del af Commonwealth og Elizabeth den 2. er landets dronning.

Vi bor på The Veranda Resort and Spa, et All-Inclusive Resort, omkring 30 minutter fra lufthavnen.

Oplevelsen starter så snart vi ankommer. Vi bliver budt velkommen med en tropisk drink. Så får vi nøglekort og hopper om bord på nogle små golfvogne, der kører os til hytterne.

Alle hytterne i The Verandah Resort har navne efter forskellige destinationer i Caribien, og helt tilfældigt har jeg fået tildelt den hytte, der hedder Antigua. Den er 65 m2  og i klassisk caribisk arkitektur og indretning. Der er et stort badeværelse med to håndvaske og i det store rum, der har loft til kip, er der to store senge, en sofa, en lænestol, et skrivebord og et minikøkken med kaffemaskine og køleskab.

Og så er der en kæmpe balkon med en fuldstændig vanvittig udsigt til bugten med azurblåt vand. Det var her jeg tilbragte det meste af min tid, når jeg var her – og også her jeg lavede de interviews, der allerede er udkommet i denne podcast.

Resortet er i et ret stort område med, jeg ved ikke, hvor mange hvide træhytter. De kalder dem ”villaer” og ”suiter”. I suiterne er der plads til fire personer og i villaerne seks.

Der er mange små bakkede veje i området. Det er en god måde at få noget motion, men kan også blot springe på en af de små golf-vogn-busser, der kører frem og tilbage. Eller blot løfte røret på telefonen i hytten og sige, at man gerne vil hentes.

Der er mange restauranter og strand grill-barer. 

Når man bor her er næsten alt inkluderet. Morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og drikkevarer. Og det gælder både vand, juice, mælk, sodavand, øl, vin, spiritus og cocktails.

Udover de to ”Nomad Cruises” jeg tog i 2018, er dette første gang, jeg har boet et sted med “All-Inclusive” i min Radiovagabond-tilværelse – og det er stærkt vanedannende.   

Aktiviteter så som fitness, minigolf, tennis, to skønne strande er også inkluderet. Det samme er aftenunderholdningen i den største bar ved den største pool, som er lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor.

Denne underholdning kan være steel bands, DJs, karaoke, lokale kunstnere, forskellige konkurrencer med gæsterne og meget andet.

Det er dog ikke det hele der er inkluderet – og det lærte jeg på den hårde måde.

Det var helt min egen fejl og bagefter grinede de andre og sagde, at jeg da kunne sige mig selv, at tøjvask ikke er inkluderet på et resort.

Jeg havde en håndfuld t-shirts, lidt undertøj og andet, der trængte til at blive vasket. Normalt ville jeg gøre det i håndvasken, men i stedet ringede jeg til receptionen og spurgte om de havde ”laundry service”.

”Naturligvis”, sagde de. ”Smid tøjet i den specielle pose, der er i skabet og stil den udenfor, så henter vi det og kommer tilbage med det i morgen”.

Et par timere senere, da de allerede var i gang med at vaske tøjet, ringede de til mig og sagde, at jeg havde glemt at udfylde skemaet.

”Øh, udfylde skemaet? Jeg var ikke klar over, at der var et skema, der skulle udfyldes”, sagde jeg.

”Bare rolig, vi har allerede gjort det for dig. Det ligger på skrivebordet i stuen”.

Og så så jeg det. Min lille pose med vasketøj kostede 550 kr.

Noget af en overraskelse, men igen: Jeg burde have vidst, at det ikke var gratis. Men alligevel… 550 kr.!

Så ugens rejsetip: Brug aldrig ”Laundry Service” i et resort. Brug håndvasken. Når du har vasket det, så læg det fladt på et håndklæde. rul det stramt op og vrid det. Så er det tørt næste morgen. Det er super simpelt og noget, jeg gør hele tiden. Bare ikke her. Det der ”All Inclusive” er stærkt vanedannende.

Verandah Resort and Spa er ejet og drevet af Elite Island Resorts. De har syv andre ressorts i landet og er i gang med at bygge den ottende. Det kommer til at hedde Hammock Cove og i denne episode besøger vi byggepladsen. Det bliver helt vildt luksuriøst og noget helt unikt på Antigua.

Dette er den første af tre episoder fra Antigua, og de udkommer alle tre denne uge.

DISCLAIMER:

Turen til Antigua er gjort muligt af Antigua and Barbuda Tourism og Elite Island Resorts, men alt hvad jeg siger her helt og holdent min egen mening.

LINKS:

Visit Antigua and Barbuda

Verandah Resort and Spa 

Radiovagabond er produceret af Radioguru.

Se billeder på Radiovagabond.dk  

Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Radiovagabond podcast er tilbage.

Dette er en episode, der blev optaget inden Covid-19 og er den første del af min roadtrip fra Cape Town til Johannesburg. Jeg starter med en smuk køretur på Garden Route til Kap Agulhas – det sydligste punkt af Afrika, hvor Atlanterhavet og det Indiske Ocean mødes.

Herefter kan du tage med nordpå mod Oudtshoorn gennem noget smukt landskab, og på vejen besøger jeg Ronnies Shop, som ændrede navn til Ronnies Sex Shop som en joke fra hans venner. Først var han rasende over, at de havde malet på bygningen, men da nysgerrige mennesker væltede ind, og han begyndte at tjene mange penge tilgav han. For som Ronnie siger: ”Sex sælger”.

Du kan se min rute og lidt billeder fra Ronnies Sex Shop og noget af det smukke landskab på Radiovagabond.dk.  

LINKS:

Radiovagabond er produceret af Radioguru.

Sponsor Hotels25.dk 

Se billeder på Radiovagabond.dk  

Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Mens jeg arbejder på den næste sæson for du en række tilbageblik fra min rejse indtil nu.

Denne episode er fra juli 2016, hvor jeg var i Letland.

Se billeder her

I denne episode er jeg kommet til Ohio. På turen fra Indianapolis til Toledo kørte jeg igennem Walnut Creek, som er kendt for sit store Amish samfund. 

I Toledo boede hos David - en lobbyist og tidligere republikansk politikker. Han har tidligere boet i Washington DC, men som nu er flyttet tilbage til Ohio.

Dave og jeg fik os en rigtig lang snak om Donald Trump. Vi snakker blandt andet om Billy Bush-båndet, om ”fake media”, Hillary Clinton og om hvorfor Dave stemte på ham, på trods af hans modvilje mod ham. 

Derudover kan du tage med da jeg løber tør for benzin på vej mod Detroit og får uventet hjælp fra en venlig mand. Og så ser jeg noget overraskende i Daves baghave, der får mig til at tabe kæben.

Velkommen til dag 3 og 4 af min sydafrikanske roadtrip fra Cape Town.

I denne episode besøger jeg Safari Ostrich Farm i Oudtshoorn her på Garden Route. Det er den eneste traktorsafari på en strudsefarm i Sydafrika og det var meget interessant at se og lære noget om denne underlige fugl, hvis forfædre rækker helt tilbage til dinosaurernes liv.

Så tager jeg til Knysna – en hyggelig lille by lige i hjertet af Garden Route. Mens Oudtshoorn er berømt for struds er Knysna mest kendt for østers. Så selvom jeg ikke er den store østersspiser bliver jeg nødt til at smage på det, så jeg tager på østersrestauranten 34 South på Knysna Waterfront. Inden det havde jeg gået en lang tur ud til Knysna Head og set solnedgangen.

Da jeg dagen efter fortsætter stik øst mod Port Elisabeth og kommer til Bloukrans Bridge, hvor de har verdens højeste bro-bungyjump, Bloukrans Bridge Bungy.

Det er 216 meter over Bloukrans River.

Her taler jeg med nogle af springerne både før og efter deres spring ned i kløften.

Tag med til Canada, hvor jeg besøger en idyllisk gård med heste, der bruges til terapi.

Denne episode blev udgivet for første gang i maj, 2021.

Velkommen til anden halvdel af mine møder med Tarek Kholoussy. 

Hvis du ikke allerede har hørt den første halvdel, skulle du næsten gøre det først.

I den fortæller Tarek (tilbage i december 2018, hvor vi netop er ankommet til Brasilien på Nomad Cruise fra Spanien), om sine tre store livsmål: At løbe 25 marathonløb, besøge 100 lande og starte en social hjælpeorganisation.

Alle tre mål var netop gået i opfyldelse, og i dag dykker vi mere ned i hans hjælpeorganisation, Nomads Giving Back.

I Brasilien var det få dage efter den var startet, så han havde svært ved at forudse, hvad der ville ske.

Derfor taler jeg med ham igen på Bali her i 2020.

Hvis du har lyst til at være en del af projektet kan du:

• Blive en del af deres team som frivillig eller ambassadør.
• Tilmelde dig deres nyhedsbrev så du holder dig informeret om deres forskellige events og muligheder for at hjælpe.
• Vær en del af deres Global Tribe på deres Facebook gruppe så du kan blive inspireret sammen med andre socialt bevidste venner.

Jeg håber, du har fundet disse to episoder inspirerende og har lyst til at blive en del af Nomads Giving Back.

Snart kommer der en ny REJSE episode her på Radiovagabond, hvor vi fortsætter den sydafrikanske roadtrip mod Johannesburg.

Velkommen til Flashback fredag.

Tag med, når jeg tager til min første baseball kamp nogensinde – og er vidne til en Major League homerun.

Denne episode blev udgivet første gang i december 2017.

Velkommen til den tredje og sidste del af mine oplevelser på Nomad Cruise, hvor jeg sprang ombord på det gode krydstogtskib, Horizon og sejlede fra Spanien til Grækenland i 9 dage sammen med en flok fantastisk talentfulde digitale nomader. Hvis du endnu ikke har hørt del 1 og 2, bør du gå tilbage og høre dem, inden du fortsætter.

Lad os komme tilbage ombord på Horizon.

KRETA

Vi ankom til den skønne græske ø, Kreta lørdag morgen. Jeg havde virkelig set frem til dette stop, for jeg havde aftalt med en håndfuld andre nomader, at vi skulle ud at dykke. Desværre blev det aflyst på grund af dårligt vejr, hvilket var præcis det samme der skete, da jeg sidst skulle ud at dykke, da jeg var på Bahamas. Det lader til, at jeg de højere magter synes, jeg skal hænge ud med fiskene under havoverfladen. 

Så i stedet var vi en flok, der besluttede os for at leje tre biler og tage ud og udforske øen. Jeg blev (naturligvis) udpeget til chauffør – når jeg var i stand til at køre op til Sani Pass i KwaZulu-Natal, Sydafrika i en lille Toyota Corolla, kan jeg helt sikkert klare et par almindelige veje langs med kysten i Kreta.

Fordi jeg skulle fokusere på at skifte gear og styre bilen, udpegede jeg en af de andre i bilen, Rosanna, som reporter. Hun lavede et skarpt kritisk interview med et par af de andre på bagsædet af bilen. Vores digital nomade konvoj stoppede et hyggeligt sted ved stranden. Her solede vi os, fik en god frokost og havde nogle gode snakke og masser af grin. Godt fyld op med D-vitamin fra den græske sol og lidt græsk Ouzo i maven trillede vi tilbage til skibet og slutte os til de andre nomader.

RYAN/RIAAAAAN (FRANSK)

Ryan har været fuldtidsrejsende i 8 år og har en populær fransk rejseblog, der hedder Le sac à dos. Selvom han ikke har tal på, hvor mange lande, han har været i er det helt sikkert flere end han ikke har været i.

Som de fleste af os andre, er Ryan taget med på Nomad Cruise for at få nye nomade venner. Han har en interessant historie om, hvordan han blev fuldtids-nomade, og hans blog fortæller om hans specielle måde, at rejse på. Han har også udviklet en iPhone app, der hedder Budji, som hjælper dig med at holde styr på dit budget, mens du rejser.

Du kan følge Ryan på hans website/blog (hvis du forstår fransk) og på Instagram.

NAFPLIO

Vi ankom til den smukke lille havneby, Nafplio på den græske halvø Peloponnes. Med udsigt til den Argolske Golf er det en meget hyggelig lille by, hvor havnen er for lille til at det store krydstogtskib kan lægge til, så vi kastede anker lidt ude, og sejlede ind i redningsbåde. Jeg besluttede mig for lidt alenetid, så jeg vandrede rundt i byen et par timer, og satte mig på en café med en kop kaffe.

Med udsigt over havnen reflekterede jeg over, hvor fantastisk denne Nomad Cruise havde været indtil nu. Jeg har fået så mange nye venner på utrolig kort tid, og fået mange nære relationer med ligesindede mennesker. Jeg er stadig i kontakt med mange af dem i dag – vi har så meget tilfælles så disse forbindelser giver så meget mening.

FARVEL I SPISESALEN

I forbindelse med vores sidste middag på cruisen, gik alle tjenere og kokke ”catwalk” mellem bordene – mens høj musik buldrede gennem det store lokale – og modtog vores hyldest. Her prøvede jeg at få en snak med min gode ven Carou Llou, som du måske husker fra episode #42, hvor jeg møde hende og hendes mand i Chiang Mai. Men hun havde snakket så meget, at hun ingen stemme havde tilbage.

NOMAD CRUISE AFSLUNINGSCEREMONI

For at vi ikke skulle blive for triste over at skulle sige farvel, havde Johannes og hans Nomad Cruise team sammensat en afslutningsceremoni for os nomader. Her fik de flere af de talentfulde nomader på scenen, heriblandt en verdensklasse guitarist (og nu min gode ven), Tobias Rauscher, som blæste os alle bagover med hans sang, Memories.

En udfordring for mange nomader er, at der ikke rigtigt er et sted for de dybe nære forbindelser, da vi ofte er på vej videre til det næste sted. Men det er præcis det Nomad Cruise giver os: De har skabt et sted for rejsende, hvor vi kan hygge os sammen og hjælpe hinanden. Med så mange i Nomad Cruise Alumni-Facebook-gruppen er det altid nemt at finde nogen i nærheden. Og alle disse mennesker forstår dig. De forstår, hvordan livet som fuldtids-rejsende er, og hvorfor du gør det, du gør.

Jeg føler mig velkommen, og det har ingen betydning, at jeg ikke er en af de yngste (og heller ikke den ældste). Jeg føler virkeligt, at jeg har fundet min ’tribe’, og kalder dem ofte ’min udvidede familie’.

Så, jeg havde en klar fornemmelse af, at dette ikke ville blive min sidste Nomad Cruise. Da Johannes afslørede, at den næste Nomad Cruise ville blive fra Barcelona i Spanien over Atlanterhavet til Recife i Brasilien, vidste jeg, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at være med ombord.

Om det lykkedes mig, kan du høre i en senere sæson af podcasten.

Mit navn er Palle Bo – og jeg ska’ videre. Næste episode kommer fra Albanien.

VIL DU MED PÅ NOMAD CRUISE?

Som jeg nævnte, er dette optaget inden pandemien. Lige nu er alle krydstogter naturlivis aflyst, men når verden engang bliver normal igen, er jeg sikker på, at der kommer flere.

Er du interesseret I at tage med på en Nomad Cruise, så smid mig en linje. Jeg har mulighed for at skaffe dig en god rabat – som Radiovagabond lytter.

Du kan enten udfylde formularen på Kontakt siden på Radiovagabond.dk eller blot sende mig en mail på lytter@radiovagabond.dk.

BREV FRA EN LYTTER

Her er endnu et brev fra en lytter. Denne er fra Kelvin, der skriver fra Wales:

Hej Palle,

Jeg hørte om dig i Jasons podcast. Jeg har også lavet grafisk design her i mit hjemland Wales.

Jeg har også altid godt kunne li’ radio, men aldrig rigtigt set det som en karriere (jeg antyder ikke noget). Jeg har selv rejst i mere end 20 år, men jeg har indtil nu kun været i 52 lande. Hvad gør jeg forkert?

Bortset fra det, så glæder jeg mig altid til at lytte til din podcast her under lockdown.

De bedste hilsner,

Kelvin Hayes

Mange tak for din mail, Kelvin! At have besøgt 52 lande er da ikke dårligt. I øvrigt handler det jo om oplevelserne og ikke om kun at tælle lande. Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne sige, at jeg ikke tæller, men det gør jeg – og mit ”landetal” er 90 lige nu.

Den podcast Kelvin taler om er Zero To Travel med Jason Moore, hvor jeg var gæst for omkring et halvt år siden. Her talte jeg om min baggrund som reklametegner, inden jeg gik fuld tid med min karriere i radio.

Og ja, det er en karriere. Med mit produktionsselskab Radioguru, som jeg startede i 2007, producerer jeg podcasts, radioreklamer, lyddesign og leverer stemmer til kunder både i Danmark og rundt omkring i verden. Alt dette er noget, jeg er i stand til at gøre, mens jeg er på farten. Faktisk har jeg netop produceret internationale soundtracks for LEGO og deres nye produkt for voksne, LEGO Art. Her dykker vi ned i den spændende verden bag Star Wars, Andy Warhol og Marvels Iron Man. 

Du kan lytte til dem på LEGO.com/art.

JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG

Hvor er du og hvad laver du lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk. Eller sende en stemmebesked via WhatsApp. Mit nummer her er +45 40 105 105. Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.

SPONSOR

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden.